Ledelsesret og væsentlige vilkårsændringer
Landsretten fastslog, at en arbejdsgiver lovligt kunne flytte en HK-assistent fra et enkeltmandskontor til et storrumskontor, ændre tyngden i opgaverne mod kundecenter/telefonbetjening og samtidig foretage en mindre forskydning af arbejdstiden inden for almindelig kontortid. Ændringerne lå samlet set inden for ledelsesrettens rammer og udgjorde ikke en væsentlig vilkårsændring.
Baggrunden var kapacitetsmangel i et kommunalt selskabs kundecenter. Medarbejderen medtog dele af sine hidtidige opgaver, men skulle fremover primært besvare kundehenvendelser. Flytningen skete mellem to bygninger på samme matrikel med minimal geografisk betydning. Medarbejderen protesterede og anså sig som opsagt, mens den faglige organisation gjorde gældende, at der var tale om degradering og usaglig forskydning af opgaver og tid.
Byretten gav medarbejderen medhold, men landsretten ændrede dommen og gav arbejdsgiveren fuldt medhold. Retten lagde vægt på opgavernes karakter, arbejdstidens placering og det begrænsede arbejdsstedsskifte.
Overenskomstens ramme for vurderingen
Den centrale juridiske problemstilling var, om vurderingen skulle individualiseres efter medarbejderens tidligere funktioner, eller om den skulle tage udgangspunkt i overenskomsten. Landsretten bekræftede, at for en overenskomstansat – også når vedkommende er funktionær ex lege – udgør overenskomsten rammen for, hvad der kan ændres uden ændringsopsigelse, herunder typiske arbejdsopgaver og arbejdstidens rammer.
Retten fandt, at både før og efter ændringen varetog medarbejderen sædvanlige assistentopgaver. Stillingen var ikke en specialfunktion efter overenskomsten, og lønindplaceringen afspejlede ikke et særligt specialistniveau. Forskydningen af arbejdstid lå inden for overenskomstens kontorarbejdstid, og den fysiske flytning var beskeden, idet bygningerne lå så nært, at de delte parkeringsfaciliteter. På den baggrund var der ikke grundlag for at kræve ændringsopsigelse.
Konsekvensen er, at medarbejderens selvvurderede “opsigelse” ikke havde støtte i retsgrundlaget. Afgørelsen tydeliggør, at sagligt begrundede driftsændringer, som holder sig inden for overenskomstens rammer, som udgangspunkt kan gennemføres ved instruks.
Praktiske pointer for arbejdspladser
Afgørelsen peger på følgende praktiske fokusområder for HR og ledelse ved ændring af funktioner, arbejdstid og arbejdssted:
- Kortlæg overenskomstens rammer for opgaver og arbejdstid, og dokumentér at ændringerne holder sig heri.
- Beskriv de driftsmæssige hensyn, der begrunder omplaceringen, og kommunicér dem klart.
- Vurder geografisk og funktionel påvirkning ved arbejdsstedsskifte, herunder afstand og tilgængelighed.
- Overvej ændringsopsigelse, hvis ændringerne reelt overskrider overenskomstens rammer eller ændrer stillingens karakter væsentligt.
Dommen styrker retssikkerheden omkring arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse i overenskomstdækkede forhold og giver nyttig vejledning til grænsedragningen for væsentlige vilkårsændringer i praksis.
