Oplysningspligt

Whistleblowerenhedens tavshedspligt omfatter både identitet og indberetningens indhold, og brud kan udløse personlige bøder. Videregivelse uden samtykke kan kun ske i særlige tilfælde, bl.a. til myndigheder for at sikre ret til forsvar. Klare processer og adgangskontrol er afgørende.

Fra december udvides pligten til at have en whistleblowerordning til alle virksomheder med over 50 ansatte. Ordningen skal tilbyde sikre interne rapporteringskanaler, klare procedurer, fortrolighed og beskyttelse mod repressalier samt leve op til GDPR og krav til informationssikkerhed.

EU’s hvidvaskregler og DAC6 udvider advokaters indberetningspligter og kan udhule tavshedspligten. Det udfordrer advokatens uafhængighed og klientens ret til fortrolig rådgivning, med direkte betydning for retfærdig rettergang og retssikkerhed.

Arbejdsgivere skal dokumentere og tydeligt kommunikere deres interne whistleblowerordning for at undgå bøder. En tilgængelig whistleblowerpolitik med klare rammer, synlig placering og løbende awareness er afgørende, mens onboarding og evaluering sikrer effektiv beskyttelse og compliance.

EDPB og EDPS støtter en digital euro som supplement til kontanter, men kræver skarpere databeskyttelsesrammer. Særligt det foreslåede fælles adgangspunkt til kontrol af beholdningsgrænser skal beskrives og begrundes bedre for at opfylde krav om nødvendighed, proportionalitet og transparens.

Lovforslag på arbejdsskadeområdet vil styrke medarbejderes adgang til erstatning ved vold, forkorte sagsbehandling og give selvforsikrede offentlige arbejdsgivere hjemmel til fastholdelsesindsatser. Forslaget indfører bl.a. bøder ved passivitet og ny pligt til voldsskadeforsikring.

Datatilsynet giver alvorlig kritik for at have videregivet oplysninger om strafbare forhold til en arbejdsgiver. Myndigheden fastslår, at det var tilstrækkeligt at oplyse om adgangsforbuddet — ikke årsagen. Afgørelsen skærper kravene til dataminimering og interesseafvejning.

Lovudkastet til implementering af CSRD skærper kravene til bæredygtighedsrapportering. Rapporten skal i ledelsesberetningen, følge ESRS og have revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Reglerne indfases fra 2024 og påvirker også finansielle virksomheder og deres værdikæder.

Vestre Landsret fastslår, at motoransvarsforsikringen dækker skade forårsaget af en klonet bil. Selskabet kunne ikke ophæve policen med tilbagevirkende kraft, da formålet med den obligatoriske forsikring og forsikringsaftaleloven talte for dækning. Forsikringstageren var i god tro.

Byretten i Glostrup underkendte Skattestyrelsens forhøjelser i en kontosag, fordi skatteyderen ikke var rette indkomstmodtager. Vidneforklaringer og kontoudskrifter viste, at beløbene blev videregivet til tredjemand. Dommen er endelig efter udløbet ankefrist.

Datatilsynet politianmelder Texas Andreas Petersen A/S for ulovlig cookie-tracking og videregivelse af oplysninger til Google og Meta. Myndigheden indstiller en minimumsbøde på 200.000 kr. efter GDPR art. 83, stk. 2, og understreger krav om gyldigt samtykke og gennemsigtighed.

Datatilsynet udgiver ny vejledning til myndigheder om brug af AI med fokus på behandlingsgrundlag, oplysningspligt og konsekvensanalyser. En kortlægning viser begrænset udbredelse, udbredt brug af standardløsninger og udfordringer med rettidige DPIA’er. Skabelon og mere vejledning er på vej.

Arbejdsgivere bør kun holde fratrådtes arbejdsmail aktiv i en kort, sagligt begrundet periode – i Danmark højst 12 måneder. Konti skal primært modtage mails, have autosvar og kun undtagelsesvis videresende. Klare politikker, oplysningspligt og legitimt grundlag er afgørende.

Afskaffelsen af Store Bededag forlænger arbejdstiden med én dag og udløser et særligt tillæg på 0,45 % af årslønnen for fastlønnede. Arbejdsgivere skal vælge udbetalingsmodel, afregne ved fratrædelse, respektere rettigheder under barsel og skriftligt opdatere ansættelsesvilkår.

Arbejdsgiverens pligt til et chikanefrit miljø står nu direkte i loven, godtgørelse ved grov seksuel chikane forhøjes, og krænkede kan kræve tortgodtgørelse direkte fra krænkeren. Samtidig skærpes oplysningspligten i arbejdsmiljøloven, hvilket kalder på skærpet compliance i virksomheder.

Højesteret fastslår, at prisgarantier i reklamer ikke må stride mod forsikringsvilkår med ændringsklausuler. Dommen udmåler bøde på 16,9 mio. kr. og får betydning for løbende forbrugeraftaler som forsikring, lån og abonnementer, hvor klare prisoplysninger er afgørende.