Forbrugerombudsmanden har aktuelt fokus på samarbejder, hvor detailbutikker tilbyder rabat på kundens varekøb mod, at kunden samtidig indgår eller ændrer en elaftale med et tilknyttet elselskab. Modellen indebærer betydelige retlige risici. Myndigheden vurderer, at det i butiksmiljøet er vanskeligt at sikre den lovpligtige information før aftaleindgåelse, at forhindre vildledende udsagn og at undgå utilbørlig påvirkning, når en øjeblikkelig rabat er betinget af et hurtigt samtykke. Mundtlige forklaringer og udlevering af standardvilkår er ikke i sig selv nok. Risikoen for overtrædelser og efterfølgende bøder er væsentlig, og flere sager har allerede medført indskærpelser.
Vurdering og risici
I praksis er det svært for elselskabet at kontrollere, hvad butiksassistenter siger og gør, når en elkontrakt sælges i en fysisk butik. Skriftlige instrukser og udlevering af papirvilkår er ikke tilstrækkelige, hvis oplysningerne ikke gives rettidigt, klart og fuldstændigt. Samtidig er det elselskabet, der bærer bevisbyrden for, at oplysningspligten er opfyldt.
Rabatter, der er betinget af øjeblikkelig indgåelse af en elaftale, kan desuden udgøre utilbørlig påvirkning, fordi kundens fokus er rettet mod et andet køb og beslutningssituationen er presset. En sådan udnyttelse kan tilsidesætte forbrugerens valgfrihed og medføre ugyldighedsindsigelser samt sanktioner efter markedsføringsloven.
Derudover gør den fragmenterede opgavefordeling mellem butik og elselskab det svært at dokumentere, at alle pligtoplysninger faktisk er givet rettidigt på et varigt medium. Mangler i dokumentationen vil typisk blive lagt virksomheden til last, hvilket øger tvisterisikoen og kan udløse kundernes fortrydelses- eller ophævelseskrav.
Retligt grundlag
Markedsføringsloven kræver, at erhvervsdrivende udviser god markedsføringsskik og god erhvervsskik, og forbyder vildledning og utilbørlig påvirkning, jf. §§ 3-7. Væsentlige oplysninger må ikke udelades eller formidles uklart. Overtrædelser kan straffes med bøde, jf. § 37, og det er et krav, at den vildledende praksis er egnet til at påvirke forbrugerens beslutning.
Forbrugeraftaleloven opstiller detaljerede krav til information før indgåelse af aftaler ved fjernsalg og uden for forretningssted, bl.a. efter §§ 8, 10 og 11, og fastslår, at manglende oplysning om omkostninger fritager forbrugeren for betaling, jf. § 9. Elsalg er desuden omfattet af elleveringsbekendtgørelsens § 3 om klare og gennemsigtige kontraktvilkår. Aftalelovens regler om svig, udnyttelse og urimelighed (bl.a. §§ 30, 31, 33 og 36) kan føre til tilsidesættelse af vilkår. Den erhvervsdrivende bærer bevisbyrden for, at kravene er opfyldt, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., og flere overtrædelser er bødebelagte, jf. § 34.
Praktiske konsekvenser
Virksomheder bør nøje vurdere, om salg af elaftaler i detailbutikker kan gennemføres med dokumenterbar efterlevelse af oplysningspligt, gennemsigtighed og fravær af utilbørligt pres. I mange tilfælde vil det være mere forsvarligt at adskille elkontrakter fra varekøb og anvende kanaler, hvor information kan gives kontrolleret. Alternativt kan digitale, kontrollerede flows med tydelig præsentation af vilkår og aktivt samtykke sikre bedre compliance.
Forbrugerombudsmanden har tidligere indskærpet reglerne i sager, hvor forbrugere ikke fik tilstrækkelig information ved butikssalg af elaftaler. Se myndighedens afgørelser her: forbrugerombudsmanden.dk. forbrugerombudsmanden.dk. Myndigheden har desuden afgivet en forhåndsbesked om et påtænkt samarbejde, som understreger den skærpede opmærksomhed på området.
