Kerneindhold og formål
Justitsministeren har fremsat et lovforslag, der lovfæster gældende ret om offentligt ansattes ytringsfrihed. Der lægges ikke op til materielle ændringer, men til en kodificering, der skal give klarhed og sende et tydeligt signal om, at offentligt ansatte lovligt kan deltage i den offentlige debat uden risiko for uberettigede ansættelsesretlige reaktioner.
Forslaget fastslår, at en offentlig arbejdsgiver ikke må sanktionere, hindre eller forsøge at hindre medarbejdere i at fremsætte ytringer på egne vegne. Udgangspunktet er, at sådanne ytringer er beskyttede, når de afgives uden for tjenesten og ikke på vegne af myndigheden. Kodificeringen samler spredte retskilder og praksis i én lovbestemmelse for at styrke retssikkerhed og forudsigelighed.
Afgrænsning og begrænsninger
Lovforslaget opregner de hovedsituationer, hvor ytringsfriheden kan begrænses. Beskyttelsen omfatter ikke videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger, hvor tavshedspligt og strafferetlige regler finder anvendelse. Endvidere kan særlige hensyn til myndighedens interne beslutningsprocesser og funktionsevne begrunde begrænsninger i helt ekstraordinære tilfælde.
Bestemmelserne ændrer ikke på skellet mellem udtalelser fremsat som privatperson og udtalelser fremsat i egenskab af talsperson for myndigheden. Reglerne påvirker heller ikke kravet om saglighed i tjenesteudøvelsen. Samlet underbygges den eksisterende afvejning mellem medarbejderes ytringsfrihed og hensynet til lovlige drifts- og fortrolighedsinteresser.
Praktiske konsekvenser og næste skridt
Myndigheder bør sikre, at interne retningslinjer og ledelsespraksis stemmer overens med den kommende lovs udgangspunkt: ingen negative ansættelsesretlige konsekvenser for lovlige ytringer fremsat på egne vegne. Klare procedurer for håndtering af pressehenvendelser og talspersonroller kan reducere gråzoner.
Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed opdateres som supplement, hvilket forventes at give mere operationel støtte til chefer og HR. Loven foreslås at træde i kraft 1. juli 2025. Indtil da bør arbejdsgivere og medarbejderrepræsentanter følge lovgivningsprocessen og forberede eventuelle justeringer i politikker, uddannelse og kommunikation.
