Fleksjob og overenskomst: Dom fra landsretten understreger arbejdsgivers ansvar over for fleksjobbere

Fleksjob og overenskomst: Dom fra landsretten understreger arbejdsgivers ansvar over for fleksjobbere

Vestre Landsret skærper arbejdsgiveres informationspligt ved fleksjob: relevante overenskomster skal identificeres og oplyses, før fravigelser kan aftales. Manglende oplysning udløste krav på pension. Samme linje genfindes i Arbejdsrettens praksis – risikoen ligger hos arbejdsgiveren.

Vestre Landsret har fastslået, at arbejdsgivere, der ansætter fleksjobbere, skal identificere og oplyse den relevante og sammenlignelige overenskomst, før der lovligt kan aftales fravigelser. Manglende information medfører, at medarbejderen bevarer de rettigheder, der følger af overenskomsten, herunder pension, selvom ansættelsesaftalen angiver andet.

Landsrettens hovedbudskab

Udgangspunktet er, at løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob fastsættes efter en relevant overenskomst, også hos virksomheder uden overenskomstdækning. Informationspligten er begrundet i et beskyttelseshensyn: uden kendskab til overenskomsten kan den ansatte ikke tage stilling på et tilstrækkeligt oplyst grundlag til fravigelse af konkrete rettigheder.

I den konkrete sag havde arbejdsgiver oplyst, at der ikke var pensionsordning. Landsretten fandt, at medarbejderen – som ikke var gjort bekendt med den relevante overenskomst – havde krav på pensionsbidrag i overensstemmelse med overenskomsten. Ansættelsesaftalens fravigelse var ikke gyldigt aftalt.

Sagens faktum og tidligere praksis

Sagen vedrørte en fleksjobansættelse i en virksomhed uden kollektiv overenskomst. Medarbejderens fagforening gjorde krav på pension med henvisning til en sammenlignelig overenskomst. Landsretten gav medhold og pålagde arbejdsgiveren konsekvensen af den manglende oplysning.

Arbejdsretten har i en tidligere sag om en socialøkonomisk virksomhed (hvor Industriens Overenskomst blev lagt til grund) fremhævet, at fravigelser kræver dokumentation for, at overenskomstens bestemmelser konkret har været drøftet, og at medarbejderen har haft mulighed for at søge rådgivning, eksempelvis hos sin fagforening. Uden sådan drøftelse og oplysning indtræder overenskomstens rettigheder.

Praktiske implikationer

Dommene skærper arbejdsgiverens ansvar for systematisk at afklare og kommunikere den relevante overenskomst ved fleksjob. Risikoen for, om betingelserne for fravigelse er opfyldt, ligger hos arbejdsgiveren. Det indebærer behov for ensartede processer og dokumentation.

For at reducere tvister og efterbetalingskrav kan arbejdsgivere med fordel etablere en standardiseret tilgang, som sikrer sporbar drøftelse af overenskomstvilkår og eventuelle fravigelser, inden ansættelsesaftalen underskrives:

  • Identifikation af relevant og sammenlignelig overenskomst for funktionen.
  • Skriftlig information til medarbejderen om overenskomsten og dens centrale rettigheder, herunder pension.
  • Konkret og tydelig aftale om hver fravigelse samt dokumentation for drøftelse og mulighed for faglig rådgivning.
  • Intern kontrol af, at vilkår i praksis svarer til den aftalte ramme.

Samlet markerer retspraksis en klar linje: Fleksjob skal som udgangspunkt følge en relevant overenskomst, og gyldige fravigelser forudsætter informeret samtykke baseret på fyldestgørende oplysning og dokumenterede drøftelser. Manglende opfyldelse udløser krav på overenskomstmæssige ydelser, inklusive pension.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.