Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at en buschaufførs bortvisning for manglende brug af mundbind eller visir og manglende coronapas ikke udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet lagde vægt på, at de relevante COVID-19-krav kun gjaldt i en kort periode og derfor ikke skabte en langvarig barriere i forskelsbehandlingslovens forstand.
Retligt udgangspunkt og nævnets vurdering
Handicap efter forskelsbehandlingsloven forudsætter en langvarig funktionsnedsættelse, som i samspil med barrierer hindrer den pågældende i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre. Midlertidige eller kortvarige hindringer falder som udgangspunkt uden for beskyttelsen, fordi varighedskravet ikke er opfyldt.
I den konkrete sag var der udstedt interne retningslinjer i overensstemmelse med ministerielle krav til den kollektive trafik. Chaufføren, der havde astma, KOL og angst, fremlagde lægelig dokumentation for fritagelse for mundbind og test. Nævnet bemærkede, at materialet ikke klart dokumenterede, at netop disse lidelser var årsagen til fritagelsen fra kravene. Hertil kom, at kravene om værnemidler og coronapas kun gjaldt i cirka to måneder. Under disse omstændigheder fandt nævnet, at varighedskriteriet ikke var opfyldt, og at der derfor ikke forelå et handicap i lovens forstand. Arbejdsgiveren blev frifundet for påstande om ulovlig forskelsbehandling.
Praktiske implikationer
Afgørelsen understreger, at bevisbyrden for handicap og for, at en konkret barriere er langvarig, påhviler medarbejderen. Lægeerklæringer bør specifikt belyse funktionsnedsættelsens karakter og dens konkrete betydning for arbejdsevnen. Uden dokumenteret sammenhæng mellem helbredstilstanden og den hævdede barriere kan beskyttelsen ikke udløses.
For arbejdsgivere viser sagen, at lovlige og sagligt begrundede retningslinjer, der implementerer offentlige krav, kan håndhæves, også med sanktioner ved gentagne overtrædelser. Rimelig tilpasning bliver først relevant, hvis der foreligger et handicap; foreligger der ikke en langvarig funktionsnedsættelse, kan virksomheden fastholde lovpligtige sikkerheds- og sundhedskrav. Det er dog fortsat vigtigt at sikre tydelig kommunikation, konsekvent sagsbehandling og proportionalitet ved valg af sanktioner, herunder at give advarsel og mulighed for efterlevelse, før en bortvisning overvejes.
