En norsk dom om udvikling og implementering af en ERP-løsning viser, at rettidig og præcis reklamation samt parternes passivitet kan være afgørende for misligholdelsesbeføjelser i IT-projekter. Leverandøren blev frifundet og fik medhold i krav om fuld betaling.
Retlige hovedpointer
Parterne havde aftalt, at misligholdelse skulle påtales skriftligt uden ugrundet ophold. Kunden reklamerede først længe efter fakturaernes forfald og uden at præcisere, om indsigelserne angik forsinkelse, mangler eller projektledelse. Udgangspunktet var derfor for sen og utilstrækkelig reklamation. Leverandøren havde imidlertid deltaget i indgående drøftelser om overskridelserne uden at påberåbe sig den sene reklamation. Denne passivitet afskar leverandøren fra at gøre for sen reklamation gældende.
Forsinkelseskravet faldt, fordi parterne mundtligt havde udskudt driftsstart, og praksis mellem dem fraveg et skriftlighedskrav i kontrakten. På mangelssiden understregede retten, at formålet med hurtig reklamation er at give leverandøren mulighed for afhjælpning; når kunden først reklamerer efter leverandørskifte, bortfalder adgangen til at gøre mangler gældende. Estimater for tid og pris var ikke bindende, særligt hvor kunden løbende blev orienteret, og de faktiske omkostninger ikke fremstod urimelige. Endelig havde kunden gradvist overtaget projektstyringen, hvorfor påstanden om utilstrækkelig projektledelse ikke blev taget til følge.
Praktiske implikationer
Kunder bør hurtigt og skriftligt beskrive konkrete fejl, forsinkelser og konsekvenser og samtidig give leverandøren en reel afhjælpningsmulighed. Uklare eller sene indsigelser kan koste adgang til ophævelse, erstatning eller tilbagebetaling.
Leverandører bør straks forbeholde sig retten til at gøre for sen reklamation gældende for at undgå retsfortabende passivitet. Aftaleændringer bør dokumenteres skriftligt, f.eks. via e-mail eller tillæg, også når samarbejdet fungerer, da praksis ellers kan udhule skriftlighedsklausuler.
