Ophavsret til AI-genereret kildekode: krav om menneskelig originalitet
Efter EU-retten kræver ophavsret, at et værk udtrykker forfatterens egne intellektuelle frembringelse. Den standard, som EU-Domstolen har fastlagt, forudsætter menneskelige, frie og kreative valg. Kildekode, der i det væsentlige er genereret af et AI-system, opfylder typisk ikke dette kriterium, fordi output er baseret på statistiske mønstre i træningsdata – ikke på menneskelig skaben.
Konsekvensen er, at AI-skabt kode som udgangspunkt ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, og at ingen kan være ophavsmand i klassisk forstand. For virksomheder, der bygger forretningen på eksklusiv software frembragt med AI-assistance, indebærer det et betydeligt rettigheds- og håndhævelsesmæssigt hul.
I praksis vil vurderingen bero på, om et menneske har truffet skabende valg, der præger den konkrete udformning af koden. Omfattende promptdesign, kuratering og efterredigering kan tale for beskyttelse, mens ren, automatisk genereret kode som regel falder udenfor.
Træning af AI på eksisterende kode og rækkevidden af DSM-direktivets TDM-undtagelse
Et centralt spørgsmål er, om storstilet træning af kommercielle modeller på open source og proprietær kildekode er lovlig. Europa-Parlamentets research peger på usikkerhed om, hvorvidt tekst- og datamining-undtagelsen i DSM-direktivets artikel 4 rækker til denne brug, særligt når træningen sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Rettighedshavere har allerede anlagt sager i Europa og USA med påstand om uretmæssig kopiering af beskyttet kode under træningen. Udfaldene vil få betydning for hele branchen og kan afklare, om TDM-undtagelsen eller andre hjemler kan bære praksis.
Kontraktuelle tilgange og alternative beskyttelser for AI-skabt software
Mange udbydere og brugere forsøger at løse ejerskab gennem servicevilkår, der tildeler outputejerskab til enten kunden eller udbyderen. Sådanne aftaler kan dog ikke skabe ophavsret, hvor lovgivningen ikke anerkender den; de kan alene regulere brug, risiko og ansvar mellem parterne.
AI-genereret kildekode kan i stedet søges beskyttet som forretningshemmelighed, forudsat passende hemmeligholdelse. Hertil kommer markedsføringslovens værn mod slavisk efterligning og illoyal konkurrence. Disse mekanismer giver imidlertid en snævrere og situationsafhængig beskyttelse end klassiske immaterielle rettigheder.
Virksomheder bør derfor gennemgå deres softwareportefølje og kontraktkæde i lyset af usikkerheden og følge udviklingen, herunder Europa-Parlamentets studie om generativ AI og ophavsret, som kan læses her: Europa-Parlamentets studie.
