Er rådgiveren altid ansvarlig for projektfejl i byggeri?

Er rådgiveren altid ansvarlig for projektfejl i byggeri?

En ny voldgiftskendelse i TBB 2023.393 fastslår, at rådgiveren ikke automatisk hæfter for projekteringsfejl, når bygherren afskærer afhjælpning og løbende justeringer. Bevisbyrden for uagtsomhed, årsagssammenhæng og tab ligger hos bygherren, og rådgiverydelsen er en arbejdsydelse.

Kernen i den nye voldgiftspraksis

En nylig voldgiftskendelse i TBB 2023.393 frikendte en rådgiver for påståede designfejl i et renoveringsprojekt for et ventilationsanlæg. Bygherren afbrød samarbejdet, hyrede en ny rådgiver til omprojektering og krævede de efterfølgende omkostninger dækket. Kravet blev afvist.

Voldgiftsretten lagde vægt på, at bygherren ikke havde givet den oprindelige rådgiver en reel mulighed for løbende afklaringer og projektjusteringer under udførelsen. Den manglende samarbejdsramme afskar afhjælpning og svækkede beviset for uagtsomhed. Retten fandt derfor, at der ikke forelå ansvarspådragende adfærd, og frifandt for erstatningskravene.

Rådgiverens ansvar og faglige standard

Rådgiverydelser er som udgangspunkt arbejdsydelser og ikke resultatforpligtelser. Rådgiveren skal udvise omhu og løbende følge op med afklaringer, grænsefladekoordination og nødvendige justeringer, men hæfter ikke automatisk for forhold, der kan håndteres fagligt i udførelsesfasen.

Ansvar vurderes efter professionsansvarsnormen, dvs. hvad en kompetent rådgiver burde have gjort i tilsvarende situation. Selv med visse afvigelser fra god projekteringsskik fandt retten, at projektet kunne realiseres gennem samarbejde og kvalitetssikret tilpasning. Der var ikke ført tilstrækkeligt bevis for culpa.

Praktiske implikationer for kontrakt og bevis

Bevisbyrden for uagtsomhed, årsagssammenhæng og tab påhviler bygherren. Solid dokumentation via syn og skøn, tekniske rapporter og systematisk tabsopgørelse er afgørende. Entreprenørens eventuelle merkrav beror fortsat på kontrakten, herunder reglerne om ekstraarbejder og ændringer efter ABR 18 og AB 18.

Parterne bør indrette kontrakt og proces, så løbende projekttilpasninger er mulige, beslutninger dokumenteres, og grænseflader er tydeliggjort. Det reducerer konfliktpotentialet og understøtter, at fejl kan håndteres rettidigt uden ansvarspådragelse.

Følgende greb kan styrke risikostyring og tvisteløsning:

  • Klar rådgiveraftale med præcise ydelsesbeskrivelser, ansvarsnorm og procedurer for afklaringer.
  • Konsekvent kvalitetssikring, referater af afklaringsmøder og sporbar beslutningslog.
  • Tydelig håndtering af ændringsarbejder og merbetaling efter ABR 18 og AB 18.
  • Tidig inddragelse af syn og skøn ved tvivl om projekteringsfejl og årsagssammenhæng.
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.