Sø- og Handelsretten afviste forbud mod 11 besparelsesudsagn i en Dankort-kampagne som tilstrækkeligt dokumenterede og ikke vildledende, men nedlagde forbud mod to udsagn. Afgørelsen (dissens) tydeliggør beviskrav, dokumentation og målgruppens betydning i markedsføringsretlige forbudssager.
Sø- og Handelsretten gav kun delvist medhold i en forbudssag om en Dankort-kampagne. Retten afviste forbud mod 11 besparelsesudsagn, der blev anset for tilstrækkeligt dokumenterede, ikke vildledende og forenelige med god markedsføringsskik. To andre udsagn blev derimod forbudt. Afgørelsen blev afsagt med dissens.
Dommeren præciserede, at udsagn om prisfordele kræver robust dokumentation og klar præsentation. Forbud forudsætter sandsynliggjort overtrædelse og nødvendighed efter retsplejelovens kapitel 40, og bevisbyrden hviler på ansøgeren. Sagen fremhæver betydningen af målgruppen og konteksten ved vurdering af vildledning. Den fulde dom kan læses i Sø- og Handelsrettens domsoversigt på domstolene.
Søgeord
Bevisbyrde,
Gennemsigtighed,
Dokumentationskrav,
Domstolene,
Civilproces,
Sø og Handelsretten,
Sikkerhedsstillelse,
God markedsføringsskik,
Sammenlignende reklame,
Proportionalitet,
Bevisvurdering,
Domspraksis,
Vildledende markedsføring,
Handelspraksis,
Forbrugerbeskyttelse,
Besparelsesudsagn,
Midlertidigt forbud,
Kommerciel kommunikation,
Prisoplysning,
Markedsføringsloven paragraf 5,
Markedsføringsloven paragraf 6,
Forbud og påbud,
Procesret,
Eu ret,
Markedsføringsret,
Prissammenligning,
Betalingskort,
Dankort,
Retsplejeloven kapitel 40,
Markedsføringskampagne,
Markedsføringsdokumentation,
Faktuelle udsagn,
Erhvervsretten,
Egnethed til vildledning,
Prissparelse,
Erhvervsdrivende målgruppe,
Forbudsrekvisit,
Markedsføringsloven paragraf 3,
Prisfordele
Ledige stillinger