Forældelse ved vejtransport uden for CMR-ansvar
Sø- og Handelsretten har fastslået, at forældelsesfristen i CMR-lovens § 41 kan finde anvendelse, selv hvor CMR-lovens ansvarsregler ikke gælder. Sagen vedrørte et kemikalieudslip under losning, hvor en palletank blev tabt og skadede andet end selve godset. Krav rejst mod både transportøren (T1) og undertransportøren (T2) blev afvist som forældede efter § 41, da der var den fornødne saglige sammenhæng mellem kravet og befordringen.
Retten lagde til grund, at CMR-ansvaret omfatter bortkomst, beskadigelse og forsinkelse af godset, men ikke følgeskader på anden ejendom. Spørgsmålet var derfor, hvilke regler der regulerede ansvaret, og hvilken forældelsesregel der skulle anvendes. T1 blev frifundet, fordi T2’s fejl ikke kunne identificeres med T1. For T2 tog retten stilling til forældelse før en materiel prøvelse og fandt, at § 41’s korte forældelsesfrist fandt anvendelse, uanset at ansvaret i øvrigt skulle bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Begrundelse og retskildebillede
Retten anførte, at anvendelsen af § 41 beror på, om kravet udspringer af befordringen i CMR-forstand. Foreligger en nær og saglig forbindelse til transportopdraget, herunder parterne og fragtbrevet, kan § 41 anvendes som lex specialis for forældelse, selv når ansvarsgrundlaget er uden for CMR. Retten henviste til nordisk praksis og tilkendegav, at dansk ret dermed er i tråd med udviklingen i nabolandene.
Afgørelsen præciserer skellet mellem CMR-ansvarets materielle afgrænsning og lovens processuelle forældelsesregler. Den illustrerer også identifikationsgrænsen i kædetransporter, hvor den kontraherende transportør ikke uden videre hæfter for undertransportørens selvstændige fejl.
Praktiske implikationer
Parter i vejtransport bør straks afklare, om et krav har tilstrækkelig tilknytning til befordringen til, at § 41 udløser den korte frist. Det gælder også ved tredjemandsskader og forureningshændelser under lastning og losning.
Konsekvensen er et skærpet behov for hurtig reklamation og sagsanlæg mod relevante transportled, herunder undertransportører. Tilsvarende bør kontrakter og forsikringsdækning gennemgås med henblik på ansvarsfordeling, regress og håndtering af forældelsesafbrydelse på tværs af kæden.
