Folketinget behandler et lovforslag om kønsfordeling i ledelsen i store børsnoterede aktieselskaber, der gennemfører EU-direktiv 2022/2381. Reglerne finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere, og målet om ligelig kønsfordeling i bestyrelsen skal vurderes pr. 30. juni 2026.
Anvendelsesområde og tærskler for børsnoterede selskaber
Loven omfatter alle børsnoterede selskaber, medmindre selskabet både har færre end 250 ansatte og i et regnskabsår ikke overstiger enten 50 mio. euro i omsætning eller 43 mio. euro i balancesum. Tærsklerne beregnes efter årsregnskabsloven § 7 om regnskabsklasser og vurderes på selskabsniveau.
Er et moderselskab børsnoteret, men opfylder undtagelsestærsklerne, er det ikke omfattet af kønsbalanceloven. I så fald gælder de almindelige regler i selskabsloven om måltal og politikker samt tilhørende rapportering i årsregnskabsloven, som samtidig foreslås ændret i særskilt lovgivning.
Krav til ligelig kønsfordeling og måltal i bestyrelsen
Selskaberne skal opstille måltal for både generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Ambitionen er ”ligelig kønsfordeling”, forstået som mindst 40 pct. og højst 49 pct. af det underrepræsenterede køn. Første vurdering sker pr. 30. juni 2026.
Opnås ligelig kønsfordeling, skal status først revurderes efter næste valg til bestyrelsen. Falder balancen i mellemtiden, udløses der ikke pligt til procesjustering, før der igen har været afholdt valg.
Ledelsesniveauer, udvælgelsesproces og tie-break-regel
For øvrige ledelsesniveauer, herunder direktion og laget under, skal bestyrelsen fastsætte måltal og vedtage en politik, medmindre der allerede er ligelig kønsfordeling. Når et måltal er nået, eller tidsfristen udløber, skal et nyt og højere måltal fastsættes. Første tidsfrist skal senest være 30. juni 2026.
Når ligelig kønsfordeling ikke er opnået i bestyrelsen pr. 30. juni 2026, skal udvælgelsesprocessen justeres. Processen skal bygge på klare, neutralt formulerede og objektive kriterier, og kandidater fra det underrepræsenterede køn skal have fortrinsstilling ved lige kvalifikationer. Kravene gælder også medarbejdervalgte pladser gennem valgudvalgets retningslinjer.
Oplysningspligter, rapportering og sanktioner
Hvis ligelig kønsfordeling ikke er opnået, skal indkaldelsen til generalforsamling beskrive udvælgelsesprocessen, herunder anvendte kriterier, sammenlignende vurderinger og baggrunden for indstillinger. Fravalgte kandidater fra det underrepræsenterede køn kan få indsigt i vurderingsgrundlaget og kan anlægge sag om forbigåelse ved lige kvalifikationer.
I årsrapportens ledelsesberetning skal selskaber redegøre for den aktuelle kønsfordeling i bestyrelsen og på ledelsesniveauer, status for måltal og planlagte tiltag ved manglende opfyldelse. Oplysningerne skal offentliggøres på selskabets hjemmeside. Bødestraf kan pålægges for manglende procesjustering, manglende måltal og overtrædelse af rapporteringskrav. Selve manglende opnåelse af ligelig kønsfordeling er ikke strafbelagt, men domstolene kan tilkende godtgørelse til en fravalgt kandidat, der var lige så kvalificeret som den valgte.
