En amerikansk jury i New York har fastslået, at salg af MetaBirkin-NFT’er krænkede Hermès’ varemærkerettigheder og gav grundlag for erstatning og domænekrænkelse. Afgørelsen understreger, at digitale aktiver og metaverset ikke er retstomme zoner.
USA: MetaBirkin-dommen
Kunstneren udgav og solgte en serie NFT’er, der refererede til Hermès’ ikoniske taske. Juryen fandt, at brugen udnyttede varemærkets renommé og skabte forvekslingsrisiko for forbrugere. Hermès blev tilkendt erstatning for både varemærkekrænkelse og domænekrænkelse.
Dommen indikerer, at kommerciel anvendelse af kendte kendetegn i NFT-form kan bedømmes efter traditionelle varemærkeregler, selv når udtrykket er digitalt og kunstnerisk. Den kan derfor få betydning for kommende sager om digitale varer og markedsføring i metaverset.
Europa: tidlig praksis
I en italiensk sag blev brug af en fodboldklubs logo i NFT-samlerkort anset for uberettiget. Domstolen lagde vægt på, at varemærket var registreret i Nice-klassifikationens klasse 9 hos EUIPO, og at NFT’er kunne sidestilles med varer i denne klasse.
Konklusionen var, at den digitale distributionsform ikke ændrer på, at der sker erhvervsmæssig brug af et kendetegn. Sagen illustrerer, at europæiske domstole kan udstrække eksisterende klassifikationer til NFT’er for at sikre effektiv beskyttelse.
For rettighedshavere peger udviklingen på et behov for bredere registrerings- og håndhævelsesstrategier, der eksplicit adresserer virtuelle varer, downloadbart indhold og brug på online markedspladser. Samtidig bør der føres aktivt tilsyn med potentielle krænkelser i både fysiske og digitale kanaler.
