Erstatning for immateriel skade efter databrud
Østre Landsret har tilkendt 2.500 kr. i erstatning for immateriel skade, efter at en kommune ved en fejl delte en borgers helbredsoplysninger med en tredjepart. Afgørelsen bygger på GDPR art. 82 og anerkender, at ikke-økonomisk skade kan udløse kompensation.
Dommen er anket til Højesteret, hvor sagsøgeren søger forhøjelse og erstatning til ægtefællen. En stadfæstelse kan sænke tærsklen for kompensation og udløse flere krav, herunder potentielle gruppesøgsmål med betydelige økonomiske og processuelle implikationer for myndigheder og virksomheder.
Praksis og kompetence
Hidtil er krav uden dokumenteret økonomisk tab ofte blevet afvist med henvisning til erstatningsansvarsloven og kravet om kvalificeret skadevirkning, jf. bl.a. Østre Landsrets praksis fra 2021. Den nye sag peger på en bredere fortolkning af GDPR art. 82 ved immaterielle følger.
Det er domstolene, ikke Datatilsynet, der træffer afgørelse om erstatning efter GDPR. Tilsyneladende små beløb pr. sag kan i større sagskomplekser blive til væsentlige eksponeringer, hvilket skærper behovet for dokumentation, risikostyring og solid efterlevelse af databeskyttelsesreglerne.
