Ophavsret: offentlig fremførelse i kommunale tilbud
Vestre Landsret har i BS-13588/2021-VLR præciseret grænsen mellem privat og offentlig fremførelse efter ophavsretslovens § 2. En kommune brugte musik og film ved aktiviteter på plejehjem og aktivitetscentre. Spørgsmålet var, om afspilningerne krævede licens, fordi de udgjorde offentlig fremførelse.
Retten fandt, at fremførelse for hold med særligt visiterede deltagere ikke var offentlig. Når tilbuddene derimod var åbne for en bredere kreds inden for målgruppen, var der tale om offentlig fremførelse i strid med eneretten. Afgørelsen understreger, at adgangskriterier og kredsens afgrænsning er afgørende for licenspligt og kommunal compliance.
Praktisk betyder afgørelsen, at kommuner og andre institutioner må sondre skarpt mellem lukkede, behandlingslignende forløb og åbne aktivitetstilbud. Hvor der er offentlig fremførelse, skal der indgås licensaftaler, typisk med Koda og Gramex, og udvises opmærksomhed på brug af filmklip ved motionshold.
Varemærker: beskrivende elementer og forvekslelighed
Sø- og Handelsretten afsagde dom i BS-37697/2022-SHR om figurmærket EtOH og brugen af betegnelsen NORDIC EtOH for alkoholprodukter. EtOH beskriver ethanol og er derfor svagt som ordmærke. Retten fastslog, at beskyttelsen primært angik de grafiske elementer i det registrerede figurmærke.
Der forelå hverken forvekslelighed eller markedsføringsretlig krænkelse, bl.a. fordi parterne ikke udbydte identiske varer. Registrering af binavnet “Nordic EtOH ApS” stred heller ikke mod selskabsloven § 2, stk. 2. Dommen viser, at aktører bør vælge særprægede kendetegn og dokumentere indarbejdelse, hvis beskrivende elementer ønskes beskyttet.
Praktisk anbefales systematisk forundersøgelse og overvågning af kendetegn, herunder søgning i varefortegnelser og domæner, samt brug af brugspligt og konsistente visuelle elementer. Ved beskrivende koder som kemiske formler kan dokumenteret indarbejdelse være afgørende for at udvide beskyttelsesomfanget.
Forbrugerkredit: afklaring af kassekreditbegrebet
Forbrugerombudsmanden har indbragt en sag for Østre Landsret for at få prøvet, hvad der kan betegnes som en kassekredit. Baggrunden er, at visse udbydere markedsfører produkter som “kassekreditter”, hvor der efter myndighedens opfattelse reelt er tale om forbrugslån.
Klassifikationen har betydning, fordi kassekreditaftaler kan være underlagt lempeligere regler end andre forbrugerkreditter. Udbydere bør derfor gennemgå produktdesign, markedsføring og dokumentation, så betegnelser ikke vildleder, og så information, kreditværdighedsvurdering og aftalevilkår er i overensstemmelse med den faktiske kreditform. Sagen kan skabe efterprøvelig klarhed for branchen.
Indtil der foreligger dom, kan markedet forvente øget tilsyn og vejledning. Virksomheder bør overveje justering af produktnavne, præcisering af rammekreditters udbetalings- og tilbagebetalingsmekanismer samt tydelige oplysninger om omkostningsstruktur, kreditramme, rentevariabilitet og ophørsbetingelser for at undgå påbud og eventuelle sanktioner.
NFT og varemærker: MetaBirkins-dommen
En amerikansk jury kendte Hermès krænkede i sagen mod kunstneren bag “MetaBirkins”. Domstolen i New York fandt, at brugen af betegnelsen MetaBirkins for NFT’er ikke var beskyttet af kunstnerisk ytringsfrihed, men udgjorde varemærkekrænkelse. Erstatning blev tilkendt, og afgørelsen markerer håndhævelse af IP-rettigheder i digitale miljøer.
Selv om afgørelsen hidrører fra USA, signalerer den, at kendte kendetegn også nyder beskyttelse ved brug på digitale aktiver. Brandindehavere bør overvåge NFT-platforme og sikre rettighedshåndhævelse, mens skabere og platforme bør foretage forudgående kendetegnssøgninger, undgå vildledende betegnelser og indhente tilladelser ved kommerciel udnyttelse.
For danske rettighedshavere rejser udviklingen valg af værneting og håndhævelsesstrategi. Relevante værktøjer omfatter notice‑and‑takedown, midlertidige forbud og bevissikring mod sælgere og platforme. Klare licenser, sporbare metadata og brand guidelines kan reducere risikoen og styrke bevisførelsen, hvis konflikter opstår på tværs af jurisdiktioner.
