Vestre Landsret fastlægger rammer for klimaudsagn
Vestre Landsret har afsagt en principiel dom om greenwashing i Danish Crowns kampagne fra 2020–2021. Retten fandt, at udsagnet “Klimakontrolleret gris” var i strid med markedsføringslovens forbud mod vildledning, fordi der manglede tilstrækkelig dokumentation. Derimod blev udsagnet “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” ikke anset for ulovligt.
Retten afviste også krav om et generelt forbud mod at bruge udsagnene fremover og om berigtigelse. Dermed fik sagsøgerne kun delvist medhold. Dommen giver nyttig vejledning om, hvordan klima- og miljøpåstande skal dokumenteres, og hvor grænsen går mellem acceptable relative udsagn og generelle, fritstående mærkater.
Retlige vurderinger og dokumentationskrav
Landsretten bygger videre på Højesterets praksis om dokumentationskrav i markedsføringsloven, herunder Papirulds- og Syreforsvarsdommene. Kravene efter § 13 gælder også for klimaudsagn: Beviset skal ikke blot gøre det sandsynligt, men i betydeligt omfang underbygge rigtigheden i lyset af udsagnets karakter og det konkrete produkt.
Udsagnet om, at dansk svinekød er “mere klimavenligt, end man tror”, blev vurderet som et relativt udsagn. Dokumentationen bestod bl.a. i sammenligninger af klimabelastningen mellem kødtyper og i oplysninger om, hvordan forbrugere typisk opfatter svinekøds klimaaftryk. Retten accepterede, at ordet “klimavenlig” i en relativ formulering ikke kræver selvstændig dokumentation ud over beviset for udsagnet som helhed.
Mærkningskarakter og kontrol
“Klimakontrolleret gris” blev derimod anset for et generelt, fritstående udsagn med karakter af et privat mærke. Ifølge Forbrugerombudsmandens praksis udløser sådanne mærkningspåstande høje dokumentationskrav, fordi de signalerer en kvalitativ miljøkontrol på linje med officielle miljømærker.
I vurderingen lagde retten vægt på, at den anvendte bæredygtighedsstandard ikke var uafhængigt akkrediteret, at kontrollen hos producenterne kun fandt sted med flerårige intervaller og i betydeligt omfang byggede på egenindberetninger, samt at der ikke var krav om opnåede, specifikke klimamål. Markedsføringen skete desuden, før det var verificeret, om målene var nået, og effekten på CO2-udledninger var utilstrækkeligt dokumenteret.
Praktiske implikationer
Virksomheder bør kalibrere klimaudsagn efter udsagnstype: Relative budskaber kan være lovlige, hvis de er solidt underbygget, mens generelle mærkater kræver uafhængig verifikation, målbare kriterier og sporbar kontrol. Markedsføring bør først iværksættes, når data er indsamlet og verificeret.
Dommen illustrerer samtidig, at brede forbudspåstande og krav om berigtigelse kan være vanskelige at få gennemført uden konkret risiko for gentagelse. Sagen er baseret på den offentlige domsbegrundelse og kan eventuelt blive indbragt for Højesteret.
