Forsyningssikkerhed og strukturændringer
Regeringen vil styrke forsyningssikkerheden for medicinsk udstyr ved at give Lægemiddelstyrelsen adgang til løbende indberetning om lagerbeholdninger og forventet forbrug hos regioner og kommuner. Der oprettes desuden et statsligt beredskab, der kan iværksætte tiltag ved forsyningskriser.
Der lægges op til ændringer i sundhedsloven, hvor en række opgaver flyttes fra kommuner til regioner, herunder akutpladser, dele af kommunal sygepleje, genoptræning og patientrettet forebyggelse. Forslaget omfatter også horisontale samarbejdsaftaler, nye kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, justeret finansiering samt national og regional planlægning.
Digitalisering og forskning
Et særskilt lovforslag etablerer Digital Sundhed Danmark og et nationalt center for sundhedsinnovation. Hensigten er at skabe et klart retsgrundlag for mere effektiv anvendelse af sundhedsdata og at understøtte udvikling og udbredelse af sundhedsteknologi og lægemidler inden for gældende databeskyttelsesregler.
Det videnskabsetiske komitésystem foreslås moderniseret med risikobaseret sagsbehandling for hurtigere håndtering af lavrisikoprojekter. Samtidig udvides informationsmulighederne for forsøgspersoner i biobankprojekter med samtykkedispensation, og komitéernes kompetencer styrkes, bl.a. på AI og sundhedsteknologi.
Almen praksis, prioritering og finansiering
Almen praksis tildeles en tydeligere rolle via national opgavebeskrivelse, ny aftalemodel og differentieret honorarstruktur. Der foreslås oprettelse af et Praksisklagenævn for at styrke retssikkerheden og understøtte behandling tættere på borgeren.
Regeringen vil desuden etablere et nationalt prioriteringsråd for mere gennemsigtig ressourceprioritering samt indføre en ny regional finansieringsmodel. Overgangsordningen for kommuner udvides, og der skabes større fleksibilitet i specialeplanlægningen og bedre rammer for samarbejdsaftaler.
