Smidigere regler om ID-oplysninger på juridiske personer
Advokater får nye KYC-krav på samleklientkonti fra 1. januar 2026 efter hvidvaskloven § 38 b. Justitsministeriet vil samtidig lempe pligten for juridiske personer, så ID på deres reelle ejere ikke skal indhentes. Krav om identitetskontrol, dokumentation og risikobaseret tilgang består. Tiltaget skal lette administrationen, mens bankerne fortsat kan basere sig på pålidelige oplysninger.

Fra 1. januar 2026 skal advokater indhente og stille identitetsoplysninger til rådighed for banker om klienter med midler på samleklientkonto, jf. den nye § 38 b i hvidvaskloven. Pligten omfatter både fysiske og juridiske personer samt deres reelle ejere.

Justitsministeriet har varslet en lovændring, der forventes fremsat i oktober 2025. Efter forslaget skal advokater fortsat indhente og kontrollere identitetsoplysninger, men for juridiske personer bortfalder kravet om at indhente ID på de juridiske personers reelle ejere.

Lempelsen skal gøre ID-håndtering mere praktisk uden at svække hvidvaskforebyggelsen. Advokatvirksomheder bør derfor gennemgå KYC-processer for samleklientkonti, opdatere dokumentation og sikre en tydelig risikobaseret tilgang over for banker.

Relaterede artikler
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.