Højesteret fastslår, at to mails fra den tilskadekomne og et telefonnotat fra Ankestyrelsen ikke er skriftlige vidneerklæringer efter retsplejeloven § 297. Som led i afgørelsens oplysningsgrundlag kunne bilagene fremlægges i arbejdsskadesagen, og landsrettens kendelse blev stadfæstet.
Højesteret om fremlæggelse af dokumenter i arbejdsskadesag
Højesteret fastslog, at to dokumenter i en sag om domstolsprøvelse af Ankestyrelsens afgørelse ikke var skriftlige vidneerklæringer efter retsplejeloven § 297. Der var tale om to mails fra den tilskadekomne om første behandling hos kiropraktor samt et telefonnotat, hvor Ankestyrelsen gengav kiropraktorens forklaring på journalens indhold.
Dokumenterne blev anset som faktuelle og forklarende led i myndighedens oplysningsgrundlag og dermed som tilladeligt dokumentbevis. Da de indgik i grundlaget for den afgørelse, retten skulle prøve, og der ikke var andre grunde til afskæring, blev bilagene tilladt fremlagt. Landsrettens kendelse blev stadfæstet. Læs kendelsen hos Højesteret.
Søgeord
Forvaltningsret,
Notatpligt,
Ankestyrelsen,
Arbejdsskadesikringsloven,
Arbejdsskadeerstatning,
Arbejdsskade,
Domstolsprøvelse,
Civilproces,
Landsretten,
Højesteret,
Forsikringsret,
Erstatningsret,
Oplysningsgrundlag,
Retlig interesse,
Administrative afgørelser,
Bevisret,
Dokumentbevis,
Forhandlingsprincippet,
Kendelse,
Bevisafskæring,
Offentlig ret,
Procesret,
Socialret,
Mundtlighedsprincippet,
Umiddelbarhedsprincippet,
Retsplejeloven § 297,
Bevisværdi,
Telefonnotat,
Skriftlig vidneerklæring,
Bilagsfremlæggelse,
Journalfortolkning,
Kiropraktor,
Partsoplysning,
BS-38130/2022
Ledige stillinger
