Højesterets afgørelse
Højesteret fastslog, at den ansvarlige kan standse løbende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, når der på et forsvarligt grundlag foretages et rimeligt skøn over det varige erhvervsevnetab, og erstatning udbetales i overensstemmelse hermed. Princippet gælder også, når skaden er omfattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.
I den konkrete sag havde skadevolderen estimeret et varigt erhvervsevnetab på 20 procent og udbetalt erhvervsevnetabserstatning; herefter ophørte pligten til at betale tabt arbejdsfortjeneste fra udbetalingsdatoen. Højesteret lagde vægt på, at vurderingen var tilstrækkeligt underbygget og tidsmæssigt forsvarlig.
Praktiske konsekvenser
Afgørelsen giver skadevoldere og deres forsikringsselskaber en klar ramme for at afskære tabt arbejdsfortjeneste: Der skal foreligge et dokumenteret og aktuelt grundlag for skønnet, og udbetalingen af erhvervsevnetab skal ske uden unødigt ophold. Er skønnet uforsvarligt, fortsætter betalingspligten.
Retsstillingen styrker forudsigeligheden i sager, hvor både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven finder anvendelse, og understreger samspillet mellem midlertidige ydelser og varige erstatningsposter. Se tillige underinstansernes afgørelser i Domsdatabasen: landsret. byret.
