Søren Wolder

Sø- og Handelsretten fastslår, at brug af atleters billeder i opslag med odds, spilanbefalinger og affiliate-links er reklame og kræver samtykke. Better Collective pålægges ca. 6,6 mio. kr., heraf 2,6 mio. kr. for uautoriseret brug af logo og landsholdstrøje.

EU-Retten bekræfter ugyldighed af Crocs’ clog-design: Høj designfrihed og et uændret helhedsindtryk gjorde en hælrem utilstrækkelig. Kendte produkter bedømmes efter samme strenge målestok, og berømmelse kan ikke kompensere for manglende individuel karakter.

Østre Landsret ophæver forbud mod scraping og fastslår, at markedsføringsloven ikke kan begrænse adfærd, som er lovlig efter ophavsretten. Dynamiske databaser får ikke automatisk ny beskyttelsestid, og forbehold mod datamining skal være maskinlæsbare for at have virkning.

CP17 indfører fælles EU-retningslinjer for sloganers særpræg. Flertydighed, ordspil, overraskelse, originalitet og usædvanlig syntaks kan bære registrering, mens rene reklameudsagn afvises. Manglende iboende særpræg kan opvejes ved indarbejdelse.

En omsætningsbaseret bødemodel og skærpet tilsyn giver markant højere sanktioner for grønne udsagn uden dokumentation. Salling Group accepterer 10 mio. kr. i bøde for vildledning, og praksis viser lav tolerance for ufuldstændige klima- og miljøpåstande i markedsføringen.

EU skærper beskyttelsen af geografiske betegnelser: håndværks- og industriprodukter får en EU-dækkende GI-ordning, og platforme skal fjerne krænkelser efter DSA. Domæneovervågning styrkes via EUIPO, og små producenter får lempet kontrol med selverklæring.

Forbrugerombudsmanden har gentaget indskærpelser til Eva Solo og Fiskars: “Fri for PFOA/PFOS” er vildledende, selv om det er sandt, fordi stofferne allerede er forbudt i køkkengrej. Også klistermærker med forklarende tekst blev anset for at fastholde det vildledende indtryk.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for et bæredygtighedsudsagn baseret på forbrugeropfattelser. Sagen skærper fokus på markedsføringsloven § 13: Grønne påstande skal hvile på objektiv dokumentation, ofte i form af livscyklusvurdering, ikke blot private rangeringer.

Fra 1. januar 2026 er EU-aktiviteter ikke længere tilstrækkelig dokumentation for brexit-konverterede varemærker. Kun reel brug i Storbritannien tæller. Planlæg aktiv anvendelse, indsamling af beviser og porteføljegennemgang nu for at reducere risikoen for ophævelse.

Nyt lovforslag kræver en tydelig og altid tilgængelig fortrydelsesfunktion på webshops og apps ved fjernsalg. Tiltaget gennemfører EU direktiv 2023 2673 og forventes at gælde fra 19. juni 2026. Få overblik over kravene, fristerne og hvad virksomheder bør gøre nu.

Folketinget har afvist en lovbestemt mærkningspligt for retoucherede reklamer. Det ændrer ikke, at brug af manipulerede billeder kan være i strid med god markedsføringsskik – særligt over for børn og unge. Regeringen undersøger nu mulige justeringer inden for EU-rettens rammer.

Radio- og tv-nævnet har givet TV 2 en påtale for at have bragt en Arla-reklame med vildledende miljøudsagn. Afgørelsen tydeliggør tv-stationers eget ansvar for, at reklamer overholder markedsføringsloven, og falder sammen med EU-inspirerede skærpelser mod greenwashing.

Sponsorreklamer på fodboldtrøjer kan kollidere med beskyttelsen af velkendte varemærker. Et forlig om brugen af “Super Dry” på træningstøj fremhæver grænsen mellem lovlig reklame og utilbørlig udnyttelse samt behovet for klar risikofordeling i sponsoraftaler.

Et forlig mellem Superdry og Manchester City understreger, at reklamer på sportstøj kan kollidere med beskyttelsen af velkendte varemærker. Sagen viser behovet for rettighedsclearing, tydelige sponsorvilkår og risikostyring, når branding krydser vareklasser.

Sø- og Handelsretten afviser ophavsret til Gannis Buckle Ballerina, men nedlægger forbud mod Biancos Biavictoria Sandal efter markedsføringsloven § 3. Kendelsen fremhæver den strenge originalitetsvurdering for brugskunst og markedsføringsrettens betydning som efterligningsværn.

EU vil stramme kravene til grøn markedsføring. Forslaget til Green Claims-direktivet kræver videnskabelig dokumentation og uafhængig verifikation af miljøpåstande og indfører strengere regler for miljømærker. Tidsplanen er åben, men kravene kan få vidtrækkende konsekvenser.