Klagenævnet for Udbud godkender udbud med forhandling og en 10-årig kontrakt om nummerplader. Aftalen er en almindelig kontrakt – ikke en rammeaftale – fordi alle vilkår er bindende, og bestillinger blot implementerer kontrakten. Kendelsen skærper kravene til dokumentation og markedskendskab.

BR25 skærper klimakravene i byggeriet med lavere CO2e-grænser, udvidet anvendelsesområde og en ny grænse for byggefasen. Manglende efterlevelse kan forsinke ibrugtagning og udløse krav. Juridisk fokus er klare kontrakter, dokumentation, CO2e-budgetter og proportionel risikofordeling.

Aktiv udlejning sidestilles nu med erhvervsmæssig virksomhed, så ejendomsselskaber kan overdrages med skattemæssig succession og nedsat bo- og gaveafgift. Kravene omfatter bl.a. ét års aktiv drift og majoritetskontrol hos overdrager.

Fratrædelseskommunikation kræver stram dataminimering og tydeligt retsgrundlag. Gennemgang af GDPR-regler, forskellen på interne og eksterne udmeldinger samt Bornholm-dommen om ulovlig deling af strafbare forhold. Konkrete tiltag hjælper arbejdsgivere til dokumenteret, risikominimeret praksis.

Højesteret slår fast, at observationsrapporter med foto og video ikke er skriftlige erklæringer efter retsplejeloven § 297 og derfor kan fremlægges i arbejdsskadesager. Kendelsen styrker adgangen til interne, faktuelle rapporter og flugter med praksis om e-mails og notater.

Klagenævnet for Udbud godkender, at ordregiver kan vægte et kriterium, som i praksis kun én leverandør kan opfylde, når det ikke er et mindstekrav, indgår i en samlet evaluering og er sagligt begrundet. Kendelsen skærper fokus på proportionalitet og bevisbyrden for klagere.

Overdragelse af tekniske rådgivere til totalentreprenøren kan give klare effektiviseringsgevinster, men udløser ofte tvister om skæringspunkter, tidsplaner og fejlansvar. Med præcise kontraktvilkår, dokumenteret stade, afstemt tidsplan og justeret forsikringsdækning kan parterne reducere risikoen markant.

Landsretten fastslår i TBB 2024.635 V, at opsigelse efter erhvervslejeloven § 61, stk. 2, nr. 2 kræver konkret og aktuel dokumentation for, at ombygning nødvendiggør fraflytning. Manglende byggetilladelse og uklare planer medfører ugyldig opsigelse og bekræfter hidtidig retspraksis.

Klagenævnet for Udbud fastslår, at under afsnit IV starter 45-dages fristen, når ordregiver underretter med pointfordeling – uden krav om detaljeret begrundelse. Indsigelser til ordregiver afbryder ikke fristen, og nævnet kan ikke prøve god forvaltningsskik.

Byretten fastslår, at forældelsesfristen for direkte krav mod en underunderentreprenør kan løbe fra skønssagens anlæg eller modtagelsen af skønserklæringen. Efter underentreprenørens konkurs burde totalentreprenøren have afbrudt fristen. Sagen er anket til landsretten.

Et lovforslag begrænser den offentlige adgang til oplysninger om reelle ejere i CVR. Fremover forbeholdes indsigt kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse. Adgang kræver MitID og tro og love erklæring, og Erhvervsstyrelsen fører kontrol.

Højesteret slår fast, at 4-ugers fristen i retsplejelov § 388 gælder ved hjemvisning – uanset om sagen sendes tilbage til fortsat eller fornyet behandling. Uden rettidig skriftlig anmodning risikerer parter afvisning. Kendelsen skærper procesdisciplinen ved hjemvisning.

Retten i Sønderborg afskar en moderklæring indhentet efter sagsanlæg, fordi modparten havde haft tid til at bestille den forinden. Kendelsen skærper praksis om ensidige erklæringer efter retsplejelovens § 341 a og understreger omkostningsreglen i § 316.

Tidsbegrænsede boliglejemål kræver en saglig, dokumenterbar begrundelse i udlejers forhold. Mangler den, kan boligretten tilsidesætte vilkåret efter lejeloven § 173, så lejemålet bliver tidsubegrænset. Ved forlængelser skal grundlaget bestå, ellers risikeres samme resultat.

CO2e-grænseværdien skærpes pr. 1. juli 2025, og udledninger fra selve byggeprocessen skal fremover dokumenteres. Entreprenører må styrke logistik, maskinvalg og affaldshåndtering samt levere detaljerede LCA’er. Regelforenkling er på vej, men manglende efterlevelse kan koste udbud og omdømme.

EU’s løntransparensregler skærper arbejdsgiveres pligter til gennemsigtige lønstrukturer, rapportering for virksomheder med mindst 100 ansatte og klare oplysninger i rekruttering. Medarbejdere får udvidet indsigt og omvendt bevisbyrde styrker håndhævelsen. Forberedelse anbefales trods uafklarede detaljer.