Grundskyld

Fra 2025 pålægges grundejerforeningers fællesarealer grundskyld. Fællesarealer uden byggeret vurderes som rekreative arealer, mens vejarealer fortsat værdiansættes til 0. Indfasningsregler og stigningsbegrænsning gælder, men nye ejendomme kan rammes med tilbagevirkende kraft.

Foreløbige ejendomsvurderinger løfter grundværdierne og sender dækningsafgiften i vejret i 33 kommuner. Ejere kan undgå midlertidig likviditetsbinding ved at fastholde afgiften på 2023-niveau via ansøgning til Skattestyrelsen senest 8. marts. Lejere bør sikre aftale med udlejer.

Efterregulering af ejendomsskat og dækningsafgift rammer den ejer, der har ejendommen ved opkrævning. Erhvervslejeloven § 10 stk. 4 begrænser tilbagevirkende lejeforhøjelser og kræver varsling inden fem måneder. Samtidig indføres et 10 procents loft på stigninger i dækningsafgiften.

Der indføres et loft over stigninger i dækningsafgiften på erhvervsejendomme, med tilbagevirkende kraft fra 2022. Loftet på 10 pct. supplerer begrænsningen for grundskyld og forventes at give betydelige lettelser. Vurderingsstyrelsen skærper kvalitetssikringen og opkrævning udskydes to måneder.

Vurderingsstyrelsen behøver ikke forlænge fristen for BBR-ændringer, selv hvis kommunen ikke når at godkende rettelser. Ombudsmanden peger på, at reglerne tilgodeser digital masseadministration, og at ejendomsejeren selv bærer ansvaret for, at BBR er korrekt i god tid.

Foreløbige og fejlbehæftede ejendomsvurderinger skaber usikkerhed ved familiehandler og dødsboer. Indtil endelige vurderinger foreligger, kan den gamle vurdering og værdiansættelsescirkulærer bruges, men indsæt skatteforbehold og overvej uafhængig mægler-vurdering.

Foreløbige ejendomsvurderinger for 1,7 mio. ejerboliger danner midlertidigt grundlag for 2024-skatter. Vurderingerne består af ejendoms- og grundværdi og forventes at ligge tæt på de endelige, der først kommer i 2025. Klage er først mulig ved de endelige, og der kan ske efterregulering.

Fra 1. januar 2024 ændres boligskatten. De fleste eksisterende ejere får lavere skat, mens boliger med store værdistigninger kan få en stigning. Overtagelsesdatoen afgør skatterabat, og fremtidige stigninger kan indefryses som forrentet lån, der afregnes ved salg.

Boligskattereformen gør årsskiftet til et skæringspunkt for handler, nybyggeri og ombygninger. Overtagelsesdato og færdigmelding afgør adgang til skatterabat, mens foreløbige vurderinger kan føre til efterregulering. Indregn løbende skatteudgifter i pris og vilkår.

Nye ejendomsvurderinger gør den aktuelle ejer ansvarlig for boligskatter, også for perioder før overtagelsen. Fejl i BBR og referenceejendomme kan forvride grundlaget. Overhold klage- og frister for datarettelser, og håndter fordelingen ved handel i refusionsopgørelsen.

Nye boligskatter fra 2024 bygger på de opdaterede ejendomsvurderinger og lavere satser. Flertallet får lavere skat, mens stigninger modvirkes af en endelig skatterabat for ejere pr. 31.12.2023. Fremtidige stigninger kan indefryses mod rente, og overbetalinger tilbagebetales.

Nye ejendomsvurderinger indregner ikke tinglyste servitutter, der begrænser byggeri. Det kan føre til for høje vurderinger og dermed højere boligskatter. Gennemgå tingbogen, dokumentér effekten af deklarationer og klag rettidigt, hvis vurderingen ikke afspejler handelsværdien.

Vurderingsstyrelsen omklassificerer tusindvis af landejendomme med væsentlige skattemæssige følgevirkninger. Ejere har 14 dage til at korrigere fakta og 6 uger til klage eller valg af overgangsordning. Højere ejendomsskatter kan opvejes af skattefri avance efter parcelhusreglen.

Vurderingsstyrelsen afskaffer hektar-formodningen og omlægger kategoriseringen af landbrugs- og skovejendomme. Mange ejendomme kan skifte til ejerbolig eller erhverv, med mulig effekt på grundskylden. En overgangsordning og 14 dages klagefrist giver ejere valgmuligheder, også for ubebyggede lodder.

Vurderingsstyrelsen varsler ny praksis for klassificering af landbrugsejendomme efter ejendomsvurderingsloven § 3. Op til 25.000 mindre ejendomme kan blive omklassificeret til bolig med højere skat og begrænset genanbringelse. Ejere har krav på konkret skøn og kan klage.

Regeringens udkast til ejendomsskattelov kritiseres for at svække retssikkerheden. Komplekse overgangsregler og foreløbige beskatningsgrundlag skaber usikkerhed, og forsinkede vurderinger kan pålægge boligkøbere efteropkrævning af grundskyld. Klageveje er uklare mellem kommune og skatteforvaltning.