Kære

Højesteret fastslår, at en skattesag om virkningen af selskabsretlig ugyldighed og tilbagebetaling skal behandles ved landsretten som første instans efter retsplejeloven § 226, stk. 1. Kendelsen tilsidesætter landsrettens hjemvisning og tydeliggør kriterierne for henvisning af principielle sager.

Højesteret afviste opsættende virkning for anklagemyndighedens ansøgning om kæretilladelse i en udleveringssag. Da landsretten havde nægtet udlevering, fandtes ingen fuldbyrdelse at udsætte, og løsladelsen kunne ikke begrunde varetægtsfængsling under Procesbevillingsnævnets behandling.

Domstolene afviste et forbud mod en tidligere medarbejders konsulentarbejde: Byretten pga. manglende kompensation under en konkurrenceklausul og landsretten, fordi klausulperioden udløb før kærebehandlingen. Sagen understreger krav om rettidig betaling og hurtig procesførelse.

Højesteret fastslog, at en spiritussag skulle behandles uden domsmænd, selv om anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om udvisning. Kæremål om rettens sammensætning kunne behandles, og færdselsloven § 119, stk. 3 udelukker domsmænd. Lovgiver opfordres til at overveje undtagelserne.

Højesteret afviser fuld dørlukning i straffesag efter straffelov § 109 om videregivelse af statshemmeligheder. Eksistensen af FE–NSA-samarbejde anses som offentligt kendt, mens detaljer og skadevurderinger kan behandles bag lukkede døre. Afgørelsen skærper kravet til begrundelse.

Sø- og Handelsretten fastholder et tidligere nedlagt midlertidigt forbud og påbud i en erhvervstvist. Retten fandt, at betingelserne for ophævelse efter retsplejelovens § 426, stk. 2, nr. 1–2, ikke var opfyldt, og afviste samtidig at forhøje den stillede sikkerhed. Afgørelsen bekræfter en høj tærskel for ændring.

Højesteret afviste henvisning af en skattesag om påstået gave ved køb af kolonihavehus til landsretten som 1. instans. Betingelserne i retsplejeloven § 226 var ikke opfyldt, da sagen primært beror på konkret bevisvurdering, og de retlige spørgsmål anses for afklarede.

Højesteret afviste dørlukning i en tilståelsessag mod en tidligere PET-ansat. Generelle hensyn til efterretningstjenestens arbejde var ikke nok under retsplejeloven § 29 og EMRK art. 6. Myndigheder må påvise konkrete skadevirkninger, før lukkede døre kan anvendes.

Hævningen af ankegrænsen fra 20.000 til 50.000 kr. i civile sager vil medføre, at flere byretsdomme kun kan prøves i anden instans efter Procesbevillingsnævnets tilladelse. Juridiske aktører advarer om forringet retssikkerhed og fraråder at begrænse kære af omkostningsafgørelser.

Højesteret fastslår, at en sag om Roskilde Kommunes afslag på rykningspåtegning ikke kan henvises til landsretten som første instans efter retsplejeloven § 226. Da sagen ikke har principiel karakter med generel rækkevidde, fortsætter den som udgangspunkt i byretten.

Højesteret fastslår, at fogedrettens henskydelse af sagsomkostninger i en bevissikringssag kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Retsplejelovens § 653 a, stk. 8 giver almindelig kæreadgang, og kendelsen blev ikke anset som en delafgørelse. Landsrettens afvisning blev ophævet og hjemvist.

Højesteret afklarer, at landsretten ikke måtte meddele en forsvarer, at PET ikke havde mere materiale. Oplysningen er omfattet af aktindsigtsregler og kan kun gives med hjemmel. Kendelsen skærper balancen mellem forsvarerrettigheder og beskyttelsen af efterretningstjenestens virke.