Sø- og Handelsretten fastholder et tidligere nedlagt midlertidigt forbud og påbud i en erhvervstvist. Retten fandt, at betingelserne for ophævelse efter retsplejelovens § 426, stk. 2, nr. 1–2, ikke var opfyldt, og afviste samtidig at forhøje den stillede sikkerhed. Afgørelsen bekræfter en høj tærskel for ændring.
Sø- og Handelsretten afviste en begæring om at ophæve et tidligere nedlagt midlertidigt forbud og påbud i en tvist mellem parter i erhvervslivet. Retten fandt, at betingelserne i retsplejelovens § 426, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, ikke var opfyldt, og at den allerede stillede sikkerhed derfor heller ikke skulle forhøjes.
Afgørelsen understreger, at ophævelse forudsætter væsentligt ændrede omstændigheder eller andet tungtvejende grundlag under sagens videre forløb. Sikkerhedsstillelse dækker et muligt tab ved uberettiget forbud og kan kun justeres ved nye, konkrete risici. De midlertidige foranstaltninger består, indtil hovedsagen eller en fornyet prøvelse tilsiger andet.
Søgeord
Sagsomkostninger,
Dokumentation,
Retsplejeloven,
Domstolsprøvelse,
Civilproces,
Proportionalitetsprincip,
Sikkerhedsstillelse,
Beviskrav,
Proportionalitet,
Bevisvurdering,
Retlig interesse,
Håndhævelse,
Procesøkonomi,
Ophævelse,
Fogedforbud,
Kære,
Kendelse,
Midlertidigt forbud,
Retlig beskyttelse,
Sø- og Handelsretten,
Påbud,
Retsgrundlag,
Sandsynliggørelse,
Ophævelse af forbud,
Appel,
Procesret,
Foreløbige retsmidler,
Forbudsbetingelser,
Uopsættelighed,
Hovedsag,
Partsforklaringer,
Sikringsforanstaltninger,
Erhvervstvist,
RPL § 426,
RPL § 426 stk. 2,
ændrede omstændigheder,
Forhøjelse af sikkerhed,
Sø- og Handelsrettens praksis,
BS-16737/2023-SHR,
Erstatningsrisiko
Ledige stillinger
