Landsrettens afgørelse om ansvar for tilrettelæggelse
Landsretten omgjorde en byretsdom i en konflikt mellem en speditør og en transportør om betaling af fragt for transport af sceneudstyr til Israel. Retten lagde til grund, at transportøren uden samtykke omlæssede godset til container i Bulgarien, afveg fra den aftalte rute via Slovenien og undlod rettidigt at orientere speditøren om, at den foreslåede færgeafgang ikke var booket. Det førte til tre dages forsinkelse. På denne baggrund fandt landsretten, at transportøren ved grov uagtsomhed havde tilsidesat aftalen og bar ansvaret for forsinkelsen.
Speditøren havde reklameret rettidigt over forsinkelsen. Da speditørens egen kunde alene betalte en væsentligt reduceret pris, fordi transporten delvist var gennemført som containergods i strid med aftalen, havde speditøren et modkrav, der oversteg transportørens krav på fragt. Modkravet kunne derfor modregnes, og speditøren blev frifundet for betalingspåstanden.
Sagens faktum og byrettens resultat
Godset skulle efter kontrakten køres København–Koper, sejles til Haifa og leveres i Tel Aviv uden omlæsning. Levering var fastsat til 14. marts, men skete 17. marts. Byretten fandt, at forsinkelsen under alle omstændigheder ville være indtrådt, at reklamation over skader på godset var for sen, og at tabet ved forsinkelse ikke var dokumenteret. Retten dømte derfor speditøren til at betale fragten.
Under anken var parterne enige om ikke at få prøvet godsskaderne. Fokus var alene, om speditøren havde et fradrags- eller modregningsberettiget krav for forsinkelsen. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at manglende booking af færgen og efterfølgende omlæsning til container skabte den tidsmæssige forskydning, som gjorde rettidig levering umulig.
Retlige hovedpointer
Afgørelsen understreger, at transportaftaler skal efterleves i alle væsentlige led: rute, modalitet og leveringsfrist. Når det viser sig, at den planlagte afvikling ikke kan gennemføres, påhviler det transportøren loyalt og straks at informere speditøren og indhente samtykke til ændringer. Manglende information kan kvalificeres som grov uagtsomhed.
Dommen illustrerer også rækkevidden af modregning ved misligholdelse. Et dokumenteret tabs- eller prisafslag fra speditørens kunde, forårsaget af transportørens kontraktbrud og forsinkelse, kan udligne eller overstige et fragtkrav. Timelig reklamation er fortsat en betingelse, men dokumentationskravet kan i praksis opfyldes ved at påvise en faktisk reduktion i vederlaget.
Praktiske implikationer
For transportører indebærer dommen, at risikostyring og bookingdisciplin er afgørende. Kritiske knudepunkter som færgekapacitet bør sikres på forhånd, og enhver rute- eller modalitetsændring kræver tydelig skriftlig accept. Omlæsning i strid med kontrakten øger risikoen for ansvar og kan afskære adgang til betaling.
For speditører peger dommen på vigtigheden af klare instrukser om rute og forbud mod omlæsning, samt om konsekvenser ved afvigelser. Sørg for sporbar skriftlig kommunikation, hurtig reklamation og løbende tabsopgørelse, så modkrav kan gøres gældende. Aftalegrundlaget bør desuden beskrive modregningsadgang og bevisbyrdefordeling.
