Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en arbejdsgiver kan etablere to parallelle incitamentsprogrammer efter LL § 7 P, hvor begge aftaler hver især kan udnytte 10 pct loftet. Medarbejderen kan efterfølgende vælge, hvilke instrumenter der faktisk skal omfattes af § 7 P.
Parallelle § 7 P ordninger og udskudt valg
Den accepterede model giver fleksibilitet i designet af aktieaflønning: flere alternative tildelinger kan aftales nu, mens den skattemæssige hjemmel efter § 7 P først knyttes til de instrumenter, som medarbejderen senere vælger.
Skattemæssigt betyder § 7 P, at beskatningen udskydes til afståelsestidspunktet, og at afkast beskattes som aktieindkomst i stedet for som lønindkomst. Det kan sænke den effektive beskatning og lette likviditeten.
Kernekrav for anvendelse af LL § 7 P
Ordningen kræver et ansættelsesforhold; bestyrelsesmedlemmer er undtaget. Der skal foreligge en individuel, skriftlig aftale, der utvetydigt identificerer vederlaget, indgået senest ved aftaletidspunktet, og rettighederne må ikke være overdragelige.
Værdien må som udgangspunkt ikke overstige 10 pct af årslønnen; tærsklen kan være 20 pct ved brede ordninger og 50 pct for visse nye mindre selskaber. Instrumenterne skal vedrøre aktier i arbejdsgiver- eller koncernforbundet selskab og må ikke udgøre en særskilt aktieklasse.
