AB 18 og forcering
Efter AB 18 kan entreprenøren kun kræve betaling for forcering i to tilfælde: når der er indgået udtrykkelig aftale med bygherren, eller når bygherren uberettiget hævder ansvarspådragende forsinkelse, og entreprenøren forcerer for at imødegå konsekvenserne. Der er således ingen adgang til ensidigt at accelerere arbejdet og fakturere uden at en af disse forudsætninger foreligger.
AB 18 § 41, stk. 2 anbefaler skriftlig meddelelse før forcering, men varslet er ikke en gyldighedsbetingelse. Det har derimod væsentlig bevismæssig værdi, fordi det tydeliggør uenigheden og giver bygherren mulighed for at reagere. Kravet kan nedsættes, hvis det anses for urimeligt, men udgangspunktet er, at bevisbyrden for urimelighed ligger hos bygherren. Retten foretager et konkret rimelighedsskøn, hvor dokumentation for nødvendighed, omfang og proportionalitet får stor vægt.
Voldgiftspraksis: TBB2024.1075
Sagen angik separationskloakering udført efter AB 18. Hovedentreprenøren udsendte gentagne reviderede tidsplaner og varslede samlet omkring 200 dages tidsfristforlængelse, som bygherren i det væsentlige afviste, men senere anerkendte 25 arbejdsdage. Bygherren varslede samtidig dagbod, og afleveringen skete 69 arbejdsdage efter den oprindelige termin.
Voldgiftsretten lagde til grund, at omfattende ekstraarbejder berettigede tidsfristforlængelse og afviste derfor dagbodskravet. For forcering fandt retten, at der var dokumenteret betydelig opmanding, om end det præcise omfang ikke lod sig opgøre. På den baggrund blev entreprenøren tilkendt 3,5 millioner kroner ekskl. moms efter et skøn, selv om det rejste krav var højere. Kendelsen illustrerer, at et relativt stort forceringsbeløb kan anerkendes, når den faktiske indsats er tilstrækkeligt underbygget.
Praktiske implikationer
Afgørelsen understreger betydningen af systematisk dokumentation. Entreprenører bør kunne sammenholde planlagt og faktisk bemanding, vise tidsplanrevisioner og beskrive konkrete forceringstiltag som ekstra mandskab, overarbejde eller parallelle sjak. Skriftligt varsel om både tidsfristforlængelse og forcering øger transparensen og styrker beviset.
Bygherrer bør reagere substansielt på anmodninger om tidsfristforlængelse og løbende tage stilling til konsekvenserne af ekstraarbejder. Uberettigede forsinkelsespåstande kan udløse betalingspligt for forcering, mens dagbod kan bortfalde ved berettiget tidsfristforlængelse. Overordnet viser praksis, at rimelighedsskønnet falder ud efter parternes dokumentation og kommunikation gennem projektforløbet.
