Danske advokaters pligter ved klientrepræsentation gennem fuldmagt vurderes at være på linje med andre EU-lande. Et nabotjek iværksat af Advokatsamfundet konkluderer, at implementeringen af reglerne om kundekendskab i fuldmagtsforhold efter hvidvasklovens § 11, stk. 2, svarer til den europæiske praksis.
Efter § 11, stk. 2, skal den person, der handler på vegne af en klient, identificeres og kontrolleres mod en pålidelig, uafhængig kilde. Derudover skal det undersøges, om personen faktisk er bemyndiget til at handle for klienten. I dansk praksis gælder en snæver undtagelse: Er mellemmanden en advokat fra EU eller EØS, forudsættes bemyndigelsen, og yderligere beføjelseskontrol er ikke påkrævet.
Fortolkning og europæisk sammenligning
Nabotjekket viser, at den danske undtagelse for EU- og EØS-advokater ikke genfindes i de andre deltagende lande. Advokatsamfundets fortolkning fastholder dog, at kernen i pligterne består i identifikation og kontrol af den fysiske person, som fuldmagten er udstedt til, samt dokumentation af bemyndigelsen.
Den kommende EU-hvidvaskforordning indeholder ikke den danske undtagelse. Advokatsamfundet forventer imidlertid ikke, at overgangen til forordningen vil udløse yderligere kundekendskabsforpligtelser i fuldmagtsforhold. Tilsynspraksis for § 11, stk. 2, vurderes også at være i tråd med europæisk niveau, selv om kompetencen til advokattilsyn i nogle lande er placeret uden for de nationale advokatsamfund.
Praktisk betyder det, at advokatfirmaer bør fastholde en risikobaseret tilgang, sikre robust identitetskontrol af mellemmanden og dokumentere beføjelsen, mens de forholder sig til, at den særlige danske advokatundtagelse ikke er forankret i EU-reglerne.
