Ophavsret til AI-genereret indhold
Efter dansk ret forudsætter ophavsretlig beskyttelse menneskelig skaberkraft. Rent AI-genereret tekst, kode eller billeder opfylder som udgangspunkt ikke dette krav, fordi den kreative indsats ikke kan henføres til en fysisk person. Konsekvensen er, at skaberen af et AI-output ikke nødvendigvis har en eneret til at udgive, kopiere eller kommercielt udnytte resultatet, og at andre i princippet kan eftergøre det uden at krænke ophavsretten.
I praksis kan ophavsret dog opstå, hvis AI alene anvendes som værktøj, og der foretages konkrete, selvstændige og kreative valg, der præger det endelige udtryk. Tilsvarende kan efterfølgende manuel bearbejdning skabe et nyt, originalt værk. Grænsen er uafklaret: Der findes ingen faste tærskler for, hvor omfattende den menneskelige indsats skal være, og retspraksis er sparsom. Derfor må vurderingen ske konkret med fokus på det individuelle præg og graden af menneskelig kontrol.
Træningsdata og risiko for krænkelser
Generativ AI trænes på meget store mængder data, som kan omfatte ophavsretligt beskyttede tekster og billeder. Under dataminering sondres der ikke nødvendigvis mellem frie værker og beskyttede værker. Det rejser spørgsmål om lovlig eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse i træningsfasen samt om mulige undtagelser, herunder tekst- og datamining. Et praktisk problem er bevisførelsen: Det kan være vanskeligt at dokumentere, at et specifikt værk faktisk indgår i træningsmaterialet.
Selve outputtet kan også indebære krænkelse. Ved målrettede prompts kan resultatet ligge tæt på en roman, en illustration eller et design, og utilsigtede ligheder kan opstå. Ud over ophavsret kan varemærker, design og patenter berøres. Brugeren hæfter i udgangspunktet for, at output ikke krænker tredjemand, og sanktioner kan omfatte erstatning, vederlag og godtgørelse samt forbud. Udviklere kan desuden møde krav, hvis en teknologi er trænet på ulovligt grundlag eller fremmer krænkende brug.
Praktiske konsekvenser og risikostyring
Virksomheder, der vil udnytte AI-resultater kommercielt, bør etablere klare processer for rettighedsafklaring. Kontrakter med AI-leverandører bør adressere dokumentation, ansvar og skadesløsholdelse og meget gerne give adgang til tekniske logs, der viser prompts, versioner og efterfølgende redigering. Disclaimere alene reducerer sjældent risikoen tilstrækkeligt.
Internt bør man sikre sporbarhed og menneskelig kvalitetssikring. Dokumentér de kreative valg og den manuelle bearbejdning, hvis værksbeskyttelse ønskes, og gennemfør systematiske rettighedstjek før publicering eller markedsføring. Retstilstanden udvikler sig, og domstole vil formentlig afklare flere gråzoner, men indtil da er en forsigtig, risikobaseret tilgang nødvendig.
Nedenfor er eksempler på tiltag, der reducerer IP-risikoen ved brug af generativ AI:
- Foretag rettighedsscreening af output mod kendte værker, varemærker og designs før brug.
- Dokumentér prompts, workflow og manuel redigering for at understøtte originalitet og due diligence.
- Brug AI som værktøj og tilfør væsentlig menneskelig indsats, når beskyttelse ønskes.
- Aftal garantier, ansvarsbegrænsning og skadesløsholdelse med AI-leverandører.
