Afskaffelse og retsvirkninger
Regeringen foreslår at ophæve store bededag som helligdag og gøre dagen til almindelig arbejdsdag. Forslaget hastebehandles med henblik på vedtagelse inden overenskomstforhandlingerne i foråret 2023, og loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.
Loven omfatter lønmodtagere som defineret i ferieloven. Den indeholder en fortolkningsregel, hvorefter aftalte særregler om løn- og ansættelsesvilkår på helligdage ikke længere gælder for store bededag. Undtagelsen er opsparing til søgnehelligdage, herunder opsparingsprocenter og fritvalgsordninger. Indgrebet påvirker både overenskomstdækkede og individuelt aftalte vilkår og markerer en usædvanlig fravigelse af den danske model, hvor løn- og arbejdstid normalt fastsættes af parterne.
Kompensation og lønadministration
Som kompensation for den øgede arbejdstid skal lønmodtagere med fast løn have et årligt tillæg på 0,45 % af årslønnen. Grundlaget er den sædvanlige og fast påregnelige løn inklusive pensionsbidrag, tillæg og personalegoder, der ikke ydes under ferie. Variable ydelser som bonus og tantieme anses som udgangspunkt ikke for omfattet.
Tillægget optjenes løbende og udbetales to gange årligt sammen med lønnen for maj og august, alternativt løbende efter arbejdsgivers valg. Ved fratrædelse sker forholdsmæssig afregning. Timelønnede, der arbejder på store bededag, honoreres med den aftalte timeløn med relevante tillæg, herunder overarbejde, efter individuel aftale eller kollektiv overenskomst. Arbejdsgivere bør derfor opdatere lønsystemer, gennemgå kontraktklausuler om helligdage og planlægge intern kommunikation om ændringerne.
