Johan Gustav Dein
Emilie Louise Børsch
Højesteret gav grønt lys til en standardiseret flytte-model: Arbejdsgivere må beregne ekstra transporttid ud fra den hurtigste rute – ofte bil via Krak – også når medarbejderen foretrækker andet. Mindretallet ville vægte individuelle forhold, men flertallet fandt dem ikke tilstrækkeligt særlige.
Hvad betyder dette i praksis?
Virksomheder kan som udgangspunkt regne med Krak og Rejseplanen og lægge den mest tidsbesparende transportform til grund. Vurder om ændringen er væsentlig og læg en ansættelsesretlig plan. Kortlæg individuelle hensyn: helbred, familie, adgang til bil og konkrete aftaler. Dokumentér metode, rutevalg og kommunikation.
Sagens kerne
En stor reform flyttede mange medarbejdere til nye arbejdssteder. Myndigheden brugte en fast tærskel for accepteret merrejsetid og målte den via hurtigste bilrute på Krak eller Rejseplanen for øvrige. Tvistpunkter var myldretid, manglende bil og medarbejdernes normale transportvalg.
Afgørelsen er afsagt den 9. april 2025 i sagerne BS-34985/2024-HJR og BS-35254/2024-HJR. Virksomheder skal nu overveje, hvornår særlige forhold gør fravigelse nødvendig, og hvilke beviser der bør indsamles. Har du en klar, ensartet metode, og giver den et proportionalt resultat for den berørte medarbejdergruppe?
