Strammere linje over for klimakompensation i markedsføringen
De nordiske forbrugermyndigheder advarer mod generelle klimaudsagn som CO2-neutral og CO2-kompenseret, når udsagnene bygger på køb af klimakreditter. Erfaringen er, at klimaeffekten bag kompensationsprojekter er vanskelig at dokumentere, og udsagnene risikerer derfor at vildlede.
Fra 27. september 2026 skærpes reglerne, når ændringen af direktivet om urimelig handelspraksis implementeres i markedsføringsloven. Herefter bliver det altid ulovligt at hævde, at et produkt har neutral, reduceret eller positiv klimaeffekt, hvis udsagnet bygger på kompensation uden for værdikæden. Virksomheder bør allerede nu planlægge efter forbuddet og justere deres kommunikation.
Dokumentation og praksis
Efter markedsføringslovens §§ 5 og 6 må markedsføring ikke være vildledende eller udelade væsentlige oplysninger, og § 13 kræver, at faktiske udsagn kan dokumenteres. Det er ikke nok at sandsynliggøre en klimaeffekt; dokumentationen skal være robust og adressere centrale risici ved kompensationsprojekter.
De forhold, som normalt skal være belyst og underbygget, omfatter blandt andet:
- Additionalitet: Effekten ville ikke være opnået uden projektet.
- Permanens: Effekten er varig og kan ikke let gå tabt.
- Samtidighed: Effekten sker samtidigt med eller umiddelbart efter udledningen.
- Lækage: Projektet skaber ikke udledning andre steder.
Praksis viser den høje bevisbyrde. I en sag om brændstof blev det anset for vildledende at tilbyde kunderne CO2-kompensation via skovbevarelse, fordi risikoen for fremtidig afskovning ikke var dokumenteret tilstrækkeligt. Se Forbrugerombudsmandens resumé her: 20/10822.
I to el-sager blev kompensationspåstande tilsidesat, da der ikke blev plantet tilstrækkeligt med træer til at opveje kundernes elforbrug. Se sagerne 20/09269 og 20/09270.
Også uden for Danmark er linjen klar. Den svenske Patent- och marknadsdomstolen fandt, at brugen af kompensation til at understøtte udsagnet om netto nul klimaaftryk på mejeriprodukter var vildledende, bl.a. fordi beregningerne byggede på GWP100, hvor den lovede effekt først forventes langt ude i fremtiden og ikke forstås af gennemsnitsforbrugeren.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Konsekvenser for virksomheder og anbefalinger
Forbrugerombudsmanden tilråder, at virksomheder beskriver konkrete støtteaktiviteter – eksempelvis køb af kreditter i navngivne projekter – uden at love neutralitet eller fuld kompensation. Hvis der henvises til kreditter, skal det oplyses samtidig med klimaudsagnet, at aktiviteten ligger uden for produktets værdikæde.
Virksomheder bør gennemgå alle grønne påstande, opdatere dokumentationsgrundlaget og sikre klar, samtidig og fremtrædende information til forbrugerne. Luftfartssektoren er allerede mødt med en fælles EU-indsats, hvor selskaber er anmodet om at bringe markedsføringen i overensstemmelse med UCP-direktivet. Se EU-Kommissionens pressemeddelelse her: ec.europa.eu.
Det nordiske standpunkt med vejledning til brug af kompensationsudsagn kan læses hos Forbrugerombudsmanden på dansk og engelsk. Se dokumenterne her: dansk pdf og english pdf.
