Virksomheder, der anvender grønne budskaber i markedsføring, står over for skærpede krav, når ECGT-direktivet (EU) 2024/825 implementeres i dansk ret. Et fremsat lovforslag forventes at træde i kraft 27. september 2026 og ændrer bl.a. markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og forbrugerklageloven. Direktivet ændrer UCPD og har til formål at styrke forbrugernes stilling ved at målrette reglerne mod vildledende miljøpåstande.
Skærpede rammer for miljøanprisninger
Markedsføringslovens § 2 udvides med definitioner som miljøanprisning, bæredygtighedsmærke og certificeringsordning. Formålet er at skabe klarere afgrænsning af, hvornår udsagn er dokumenterede og ikke vildledende.
Efter § 5 vil fremtidige miljøpræstationer være vildledende, hvis de ikke understøttes af klare, objektive, offentligt tilgængelige og verificerbare forpligtelser. Det præciseres også, at markedsføring af irrelevante fordele, der ikke udspringer af produktets egenskaber, anses for vildledende.
Oplysningskrav og per se-forbud
§ 6 skærper oplysningskrav ved sammenligninger: Når miljøaspekter som holdbarhed, reparationsmuligheder eller genanvendelighed indgår, betragtes selve sammenligningsmetoden som en væsentlig oplysning, der skal gives for at undgå vildledende undladelser.
Bilag 1 udvides med praksisser, der altid er ulovlige i miljømarkedsføring. Følgende typer udsagn vil per se være i strid med loven:
- Generiske miljøudsagn uden dokumentation for anerkendt fremragende miljøpræstation.
- Udsagn om hele produktet eller virksomheden, når udsagnet kun dækker et delaspekt.
- Klimaneutralitets- eller reduktionspåstande baseret udelukkende på kompensation for drivhusgasemissioner.
Det fremsatte lovforslag kan læses på Folketingets hjemmeside her.
Tilsyn og næste skridt
Forbrugerombudsmanden har allerede prioriteret området og opdaterede i oktober 2024 sine anbefalinger om miljømarkedsføring, som anvendes fortolkningsmæssigt. Lovforslaget ligger i tråd med denne praksis, og myndighedens bøder samt indskærpelser understreger håndhævelsesrisikoen.
Virksomheder bør nu gennemgå grønne udsagn, dokumentationsgrundlag og brug af mærker og certificeringer. Særligt bør man sikre verificerbare forpligtelser for fremtidige mål, gennemsigtighed i sammenligningsmetoder og fraværet af kompensationsbaserede neutralitetspåstande uden solid dokumentation.
