Nye krav til miljømarkedsføring
Lovændringer på vej skærper rammerne for miljøudsagn i kommerciel kommunikation. Ifølge forslaget træder ændringerne til forbrugerklageloven i kraft 1. juli 2025, mens justeringer af forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven forventes at gælde fra 27. september 2026. Forbrugerombudsmanden har samtidig intensiveret tilsynet og udgivet vejledende anbefalinger om brugen af klima- og miljøudsagn.
Lovforslaget introducerer nye definitioner, herunder begrebet “miljøanprisning”, og præciserer, at vildledning ved miljøudsagn er omfattet af markedsføringslovens forbud. Dokumentationskravet i § 13 skærpes i praksis: Miljøudsagn skal kunne underbygges med objektiv, relevant og tilgængelig dokumentation.
Udvidelser i vildledningsforbud og sortliste
Vildledningsbestemmelserne i § 5 udvides til også at omfatte miljømæssige egenskaber. Det anses som vildledende at fremsætte miljøudsagn uden fornøden, objektiv dokumentation, eller at fremhæve fordele, som ikke er relevante for forbrugeren eller ikke knytter sig til det konkrete produkt eller den pågældende virksomhed. Udsagn om fremtidige præstationer kræver klare, verificerbare forpligtelser og en realistisk gennemførelsesplan.
Bilag 1 (sortlisten) udvides med handelspraksisser, der per se er forbudte. Virksomheder bør derfor revidere politikker, produktark og kampagner for at sikre sporbar dokumentation, korrekt brug af mærker og retvisende formuleringer. Se lovforslaget på Folketingets hjemmeside: ft.dk.
De nye kategorier omfatter blandt andet:
- Udsagn om hele produktet eller virksomheden, når fordelen kun angår dele heraf.
- Fremhævelse af lovpligtige krav som særlige miljøfordele.
- Generiske miljøudsagn uden påvisning af anerkendte og relevante miljøpræstationer.
- Brug af bæredygtighedsmærker uden certificeringsordning eller offentlig myndighedsgrundlag.
- Klimaneutralitet eller lignende udsagn baseret på kompensation for drivhusgasemissioner.
