En langvarig sygeperiode og efterfølgende deltid førte til en tvist om nedsættelse af arbejdstiden. Østre Landsret fastslog, at arbejdsgiveren lovligt kunne varsle en deltidsreduktion svarende til medarbejderens faktiske timetal uden at overtræde hverken forskelsbehandlingsloven eller funktionærloven. Retten lagde vægt på, at funktionsbegrænsningen ikke var dokumenteret som langvarig, og at virksomheden havde saglige driftsmæssige grunde til ændringen.
Landsrettens vurdering af handicapbegrebet
Efter forskelsbehandlingsloven påhviler det medarbejderen at bevise, at der foreligger et handicap i lovens forstand. Det forudsætter en funktionsbegrænsning, der hindrer udførelse af arbejdet på lige fod med andre, og at begrænsningen er af længere varighed. Vurderingen skal baseres på objektive kilder, herunder lægefagligt materiale.
Landsretten henviste til EU-Domstolens praksis om, at langvarighedsbedømmelsen skal bygge på aktuelle medicinske oplysninger. I sagen viste både medarbejderens egen forventning og en nylig mulighedserklæring, at fuld tid var realistisk inden for få måneder. Dermed var kravet om langvarighed ikke opfyldt, og der forelå ikke et handicap efter loven.
Vilkårsændring og saglighed efter funktionærloven
En væsentlig ændring af ansættelsesvilkår forudsætter saglig begrundelse i virksomhedens eller medarbejderens forhold. Retten lagde vægt på et længere sygdomsforløb med betydelig påvirkning af driften, selv om arbejdsgiveren havde iværksat afhjælpende tiltag og skånehensyn for at fastholde medarbejderen.
Varslingen om nedsat tid afspejlede det reelle gennemsnitlige timetal og tog udgangspunkt i den aktuelle bemandingssituation. Da der ikke var udsigt til snarlig fuld tilbagevenden, blev ændringen anset for proportionel og forretningsmæssigt nødvendig. Varslingen udgjorde derfor ikke en usaglig afskedigelse.
Praktiske implikationer
Afgørelsen understreger betydningen af solid dokumentation ved vurdering af handicap og langvarighed. Arbejdsgivere bør sikre løbende fraværsopfølgning, indhente relevante lægelige erklæringer og afklare, om tilpasninger kan bringe medarbejderen tilbage i arbejde på fuld eller deltid inden for en rimelig tidshorisont.
Når driften er belastet, og fuld tilbagevenden ikke er nært forestående, kan en tids- og behovsafstemt vilkårsændring være lovlig, hvis den står mål med belastningen og er sagligt begrundet. Samtidig må arbejdsgivere fortsat vurdere muligheden for rimelige tilpasninger og fastholdelsesforanstaltninger, så proportionalitet og ligebehandling respekteres.
