Private udlejere har som udgangspunkt frihed til at vælge lejere, men valget begrænses af diskriminationslovgivningen. Etnisk ligebehandlingslov, handicapdiskriminationsloven og ligestillingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på blandt andet race, etnisk oprindelse, handicap, køn, seksuel orientering og kønsidentitet. Brud kan føre til godtgørelse efter afgørelse i Ligebehandlingsnævnet.
Frie lejervalg og diskriminationsforbud
Lejeloven fastsætter ikke, hvem en udlejer skal indgå aftale med, og almindelige udlejningskriterier kan derfor anvendes. Disse kriterier må dog ikke bygge på usaglige hensyn. Diskrimination kan foreligge både ved eksplicit udelukkelse og ved tilsyneladende neutrale regler, som reelt stiller en beskyttet gruppe ringere.
Ligebehandlingsnævnet kan ikke pålægge udlejeren at udleje til en bestemt person, men kan fastslå en overtrædelse og tilkende en økonomisk godtgørelse. Betales godtgørelsen ikke, kan nævnet hjælpe klager med at indbringe sagen for domstolene.
Typiske risici i praksis
Formuleringer i annoncer kan udløse ansvar. En udlejningstekst, der retter sig mod “enlig kvinde”, er i strid med ligestillingsloven. Også dokumenteret forskelsbehandling i kommunikationen med ansøgere, f.eks. forskellig behandling af dansk- og udenlandskklingende navne, kan udløse godtgørelse, hvis udlejeren ikke kan løfte bevisbyrden.
Et generelt forbud mod husdyr kan udgøre indirekte forskelsbehandling, hvis en person med handicap afvises, selv om vedkommende har behov for en servicehund. Nævnspraksis viser, at der ikke kan kræves kommunal bevilling som betingelse. Kan det godtgøres, at der er tale om en særligt uddannet servicehund, og at den dækker et konkret behov, må forbuddet vige.
Servicehunde, husdyrforbud og GDPR
En tilladelse til servicehund er en individuel undtagelse, der ikke giver andre lejere ret til at holde husdyr. Udlejer kan derfor fastholde husdyrforbuddet over for øvrige lejere, der ikke har et tilsvarende behov.
Udlejer må ikke oplyse andre lejere om en beboers helbredsforhold eller begrundelsen for servicehunden uden gyldigt, udtrykkeligt samtykke efter GDPR. Helbredsoplysninger er følsomme data, og videregivelse må ikke gøres til en betingelse for at acceptere servicehunden. Af hensyn til ro i ejendommen kan udlejer indhente et frivilligt samtykke til kortfattet information om, at hunden er et nødvendigt hjælpemiddel.
For at minimere risici i udvælgelsesprocessen kan udlejere indføre ensartede, saglige kriterier og dokumentere deres anvendelse. Følgende tiltag kan reducere klagerisiko og styrke efterlevelse:
- Brug neutrale og faktuelle annoncer uden køns-, etnicitets- eller aldersmarkører.
- Før skriftlig log over saglige kriterier, f.eks. økonomi og referencer, og anvend dem konsekvent.
- Undgå at indsamle eller efterspørge følsomme oplysninger og begræns data til det nødvendige.
- Etabler intern procedure for behandling af anmodninger om servicehund med dokumentationskrav.
- Giv afslag kort og neutralt; udlejer har ingen pligt til at begrunde.
Fællesnævneren er ensartet og gennemsigtig praksis, der kan forklares uden at berøre beskyttede karakteristika. Enkle rutiner i annoncering, screening og kommunikation forebygger sager ved Ligebehandlingsnævnet og bidrager til retsikkert udlejning.
