Afskedigelsesnævnet fastslog diskrimination, da en tømrer blev opsagt kort efter at have genoptaget arbejdet og varslet ny forældreorlov. Arbejdsgiveren løftede ikke den delte bevisbyrde, og medarbejderen fik ni måneders løn i godtgørelse. Sagen skærper kravene til dokumentation og advarsel.

En faglig voldgift godkendte bortvisningen af tre servicemedarbejdere, der registrerede fælles ophold hos en leverandør som arbejdstid. GPS-data fra firmabiler blev afgørende bevis. Sagen fremhæver behovet for klare retningslinjer og GDPR-compliant kontrolforanstaltninger.

Højesteret fastslår, at lønnedgang under 10 procent kan udløse 15 procents erhvervsevnetabserstatning, når tabet er klart og varigt. Afgørelsen kan føre til genoptagelse af fleksjobsager med lønnedgang mellem 5 og 15 procent og skærper beviskravene i sager uden for fleksjob.

Et nyt lovforslag giver Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen klare beføjelser til at håndhæve EU’s AI-forordning. Myndighederne kan indhente oplysninger, gennemføre kontrolbesøg, standse forbudte AI-systemer og udstede bøder. Virksomheder bør kortlægge og dokumentere deres AI-brug.

Højesteret fastslår, at RSU’er og aktieoptioner tildelt ved aftale efter ikrafttrædelsen af de nye regler er omfattet af disse, selv om programmet blev etableret tidligere. Dermed bortfalder krav på værdi ved fratræden. Virksomheder bør sikre klare tildelingsaftaler og ordningsdesign.

Arbejdsretten gav en medarbejder ret til løn under sygdom efter privatfinansieret hudreduktion, fordi indgrebet var lægeligt begrundet og ikke blot kosmetisk. Afgørelsen knytter lønpligten til arbejdsgivers refusion af sygedagpenge og understreger stramme regler for helbredsoplysninger.

Ny lov udvider barselsretten ved surrogati og stedbarnsadoption. Surrogatmødre får orlov før og efter fødsel uden samværskrav, surrogatforældre får hver 24 uger, og stedforældre får længere adoptionsorlov. Arbejdsgivere bør opdatere politikker for at undgå diskrimination.

Vestre Landsret frifinder en arbejdsgiver for ansvar efter seksuel chikane begået af en kollega uden ledelsesbeføjelser. Hurtig omplacering, opsigelse og psykologhjælp samt klare politikker i personalehåndbogen opfyldte reaktions- og forebyggelsespligten, så krav om godtgørelse blev afvist.

En faglig voldgift fastslog, at en specialkonsulent i et ministerium ikke var selvtilrettelægger. Faste møder og eksternt fastsatte deadlines udelukkede undtagelsen fra arbejdstidsreglerne. Derfor gælder 48-timers reglen og pligten til tidsregistrering fortsat. Arbejdsgivere bør sikre reel frihed før undtagelse.

Skærpede kontrolbeføjelser rammer udenlandske tjenesteydere: Fra 2025 kan SIRI og Arbejdstilsynet kræve ID under tilsyn, og fra 2026 skal RUT-anmeldelser ved tredjelandsborgere ledsages af kontrakter. Manglende efterlevelse kan føre til påbud, politianmeldelse og bøder.

EU-Domstolen underkender Spaniens undtagelse fra arbejdstidsregistrering for hushjælpere. Afgørelsen skærper kravet om et objektivt og pålideligt system til registrering af faktisk daglig arbejdstid. Danske arbejdsgivere bør revurdere praksis og tilpasse kontrakter ved snævre undtagelser.

Ligebehandlingsnævnet tilkendte godtgørelse efter etnisk chikane og ulovlig gengældelse, da en medarbejder blev opsagt kort efter sin klage i prøvetiden. Mangelfuld implementering af politikker og træning udløste 25.000 kr. samt seks måneders løn i kompensation.

Vestre Landsret anerkender psykiske lidelser som erhvervsbetingede efter belastende arbejde på flere bosteder. Afgørelsen tilsidesætter Ankestyrelsens vurdering og fastslår, at kumulative belastninger og hele ansættelsesforløbet skal indgå i årsagsvurderingen for arbejdsskadesager.

Store børsnoterede selskaber skal fremover sikre 40–49 % repræsentation af det underrepræsenterede køn i topledelsen. Virksomhederne skal fastsætte måltal, politikker og objektive udvælgelsesprocesser senest 30. juni 2026 for at opnå en varig og dokumenterbar kønsbalance.