Johan Gustav Dein
Emilie Louise Børsch
Arbejdsrettens afgørelse
Arbejdsretten har fastslået, at en virksomhed lovligt kunne forlænge en vikar fire gange over cirka tre et halvt år. Vikaren forblev vikar, fordi hver forlængelse var begrundet i konkrete, driftsmæssige behov, herunder udsving i aktiviteter og planlagt fravær. Retten lagde vægt på, at virksomheden kunne redegøre for objektive grunde for hver forlængelse og dermed ikke misbrugte reglerne om vikararbejde. (AR 2023-171).
Afgørelsen bekræfter, at gentagne forlængelser ikke i sig selv udløser fastansættelse eller tilsidesættelse af vikarreglerne. Nøglen er dokumentation og sammenhæng mellem behov og forlængelse.
Praktiske konsekvenser
Arbejdsgivere bør systematisk dokumentere det konkrete formål før hver forlængelse, f.eks. uforudset fravær, forsinkede projekter eller sæsonbestemt spidsbelastning. Uden dokumentation risikeres bøder og godtgørelse samt omklassificering af ansættelsesforholdet.
Det anbefales at opdatere interne procedurer for brug af vikarer, sikre overensstemmelse med vikarloven og ligebehandling, og foretage løbende juridisk vurdering ved længere forløb. En klar begrundelse for hver forlængelse reducerer procesrisiko og afklarer forventninger.