Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI

Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI

Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen får nu muskler til at håndhæve AI‑forordningen: indhentning af tekniske oplysninger, kontrolbesøg, påbud, midlertidige stop og bøder. Virksomheder bør kortlægge AI‑brug, klassificere risici og dokumentere data og beslutningslogik.
AR
Anders Etgen Reitz
SK
Søren Hessellund Klausen
KA
Kirsten Astrup
+3
Cecillie Groth Henriksen
Johan Gustav Dein
Emilie Louise Børsch

Myndigheder kan nu stoppe forbudte AI‑systemer med øjeblikkelig virkning – og offentliggøre afgørelserne. En ny dansk lov giver Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen markante håndhævelsesbeføjelser: indhentning af alle relevante og tekniske oplysninger, fysiske kontrolbesøg og tekniske undersøgelser, påbud, midlertidige stop for salg, markedsføring og brug – samt bøder.

Den nye praksis betyder, at virksomheder skal kunne redegøre for deres AI‑brug og demonstrere, hvordan systemerne virker, hvis tilsynet banker på døren.

Hvad betyder dette i praksis?

Virksomheder skal nu overveje at kortlægge anvendelsen af AI på tværs af forretningen, placere hvert system i en risikogruppe, forberede teknisk dokumentation der forklarer datagrundlag og beslutningslogik, og kunne standse brugen uden større driftstab, hvis et påbud rammer.

Samtidig gælder de almindelige regler stadig: forbud mod forskelsbehandling og krav om databeskyttelse. Loven supplerer EU’s forordning om AI, som er gennemgået her. [Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om AI af den 8. maj 2025].

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.