Johan Gustav Dein

Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen får nu muskler til at håndhæve AI‑forordningen: indhentning af tekniske oplysninger, kontrolbesøg, påbud, midlertidige stop og bøder. Virksomheder bør kortlægge AI‑brug, klassificere risici og dokumentere data og beslutningslogik.

Flertallet i Højesteret accepterer, at arbejdsgivere beregner merrejsetid efter hurtigste rute – typisk bil via Krak – uden at tilgodese medarbejdernes præferencer. Afgørelsen skærper fokus på dokumenteret metode, væsentlige ændringer og særlige forhold som helbred, familie og adgang til bil.

Højesteret slår fast, at opsigelse begrundet i planlagt fertilitetsbehandling udløser samme godtgørelse som ved graviditet: seks måneders løn. Den omvendte bevisbyrde ramte arbejdsgiveren uden tilstrækkelig dokumentation. Virksomheder bør sikre beslutningslog, referater og klare performancekriterier.

En faglig voldgift fastslår, at en arbejdsgiver ikke skulle tilbyde en ekstra hjemmearbejdsdag til en fleksjobansat med handicap, fordi behovet udsprang af længere transporttid efter medarbejderens flytning. Pligten til rimelige tilpasninger gælder kun, når behovet kan knyttes til handicappet.

Generaladvokaten i sag C-134/24 fastslår, at arbejdsgivere ikke kan rette op på manglende myndighedsunderretning ved masseafskedigelser efterfølgende. Udeblivende varsel kan gøre opsigelser uden virkning, så ansatte bevarer ansættelse og løn, indtil processen følges korrekt.

Sø- og Handelsretten fastslog, at en senere direktørkontrakt erstattede en tidligere ansættelsesaftale, og at en tredje aftale om arbejdstilladelse ikke havde selvstændigt indhold. Direktøren fik kun løn og bonus efter direktørkontrakten og ingen godtgørelse for ansættelsesbevis. Virksomheder bør tydeliggøre kontrakthierarki ved statusændringer og grænseoverskridende arbejde.

Vestre Landsret fastslog, at en sælger havde krav på præstationsbonus trods fratrædelse før udbetaling. Et aftaletillæg om krav om fortsat ansættelse kunne ikke afskære retten, når salgsmål var nået. Dommen skærper behovet for klart adskilte bonus- og fastholdelsesordninger.

Afskedigelsesnævnet fastslog diskrimination, da en tømrer blev opsagt kort efter at have genoptaget arbejdet og varslet ny forældreorlov. Arbejdsgiveren løftede ikke den delte bevisbyrde, og medarbejderen fik ni måneders løn i godtgørelse. Sagen skærper kravene til dokumentation og advarsel.

En faglig voldgift godkendte bortvisningen af tre servicemedarbejdere, der registrerede fælles ophold hos en leverandør som arbejdstid. GPS-data fra firmabiler blev afgørende bevis. Sagen fremhæver behovet for klare retningslinjer og GDPR-compliant kontrolforanstaltninger.

Højesteret fastslår, at lønnedgang under 10 procent kan udløse 15 procents erhvervsevnetabserstatning, når tabet er klart og varigt. Afgørelsen kan føre til genoptagelse af fleksjobsager med lønnedgang mellem 5 og 15 procent og skærper beviskravene i sager uden for fleksjob.

Et nyt lovforslag giver Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen klare beføjelser til at håndhæve EU’s AI-forordning. Myndighederne kan indhente oplysninger, gennemføre kontrolbesøg, standse forbudte AI-systemer og udstede bøder. Virksomheder bør kortlægge og dokumentere deres AI-brug.

Højesteret fastslår, at RSU’er og aktieoptioner tildelt ved aftale efter ikrafttrædelsen af de nye regler er omfattet af disse, selv om programmet blev etableret tidligere. Dermed bortfalder krav på værdi ved fratræden. Virksomheder bør sikre klare tildelingsaftaler og ordningsdesign.

Arbejdsretten gav en medarbejder ret til løn under sygdom efter privatfinansieret hudreduktion, fordi indgrebet var lægeligt begrundet og ikke blot kosmetisk. Afgørelsen knytter lønpligten til arbejdsgivers refusion af sygedagpenge og understreger stramme regler for helbredsoplysninger.

Ny lov udvider barselsretten ved surrogati og stedbarnsadoption. Surrogatmødre får orlov før og efter fødsel uden samværskrav, surrogatforældre får hver 24 uger, og stedforældre får længere adoptionsorlov. Arbejdsgivere bør opdatere politikker for at undgå diskrimination.

Vestre Landsret frifinder en arbejdsgiver for ansvar efter seksuel chikane begået af en kollega uden ledelsesbeføjelser. Hurtig omplacering, opsigelse og psykologhjælp samt klare politikker i personalehåndbogen opfyldte reaktions- og forebyggelsespligten, så krav om godtgørelse blev afvist.

En faglig voldgift fastslog, at en specialkonsulent i et ministerium ikke var selvtilrettelægger. Faste møder og eksternt fastsatte deadlines udelukkede undtagelsen fra arbejdstidsreglerne. Derfor gælder 48-timers reglen og pligten til tidsregistrering fortsat. Arbejdsgivere bør sikre reel frihed før undtagelse.