Julie Flindt Rasmussen

Strammere kontrol mod social dumping, skærpede krav ved asbest og ID-kort på store byggepladser, lempet anmeldelse af arbejdsulykker og styrkede ligebehandlingsorganer. Samtidig justeres AUB, VEU og Barsel.dk, hvilket får direkte økonomiske og compliance-mæssige konsekvenser for arbejdsgivere.

Ny lov samler og præciserer reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ansatte kan ytre sig som privatpersoner uden ansættelsesretlige sanktioner for lovlige udtalelser, mens tavshedspligt og injurier fortsat begrænser. Myndigheder pålægges informationspligt.

Ny arbejdstidslov med daglig tidsregistrering skærper virksomhedernes compliance, mens øremærket forældreorlov og afskaffelsen af Store Bededag ændrer den arbejdsretlige balance. Flere diskriminationssager og større fokus på whistleblowerordninger præger udviklingen.

Østre Landsret fastslog, at 11 dages undersøgelsestid mellem suspension og bortvisning ikke var retsfortabende passivitet. Den komplekse leasingkonstruktion krævede dokumenteret sagsoplysning. Afgørelsen præciserer grænsen mellem reaktionspligt og ret til intern undersøgelse.

Selvstændige får fra 2026 bedre barselsvilkår: Dagpengene kan fremover beregnes efter tidligere lønindtægt fra før opstarten, og en ny bagatelgrænse tillader op til 3,5 timers ugentligt arbejde uden fradrag. Tiltaget styrker fleksibiliteten og fremmer kønsligestilling blandt iværksættere.

Forlig i industrien og transporten løfter løn og pension, giver større fleksibilitet i arbejdstiden og udvider sygeløn samt familiemæssige fridage. Samtidig forenkles ferieoverførsel og lønprocesser. Arbejdsgivere skal opdatere systemer, politikker og dokumentation for at sikre compliance.

Kendelse præciserer, at undtagelsen for selvtilrettelæggere skal tolkes snævert: fleksibilitet er ikke nok uden fuld kontrol over arbejdstiden. Arbejdsgiver frifindes, fordi en lovlig 12-måneders referenceperiode i overenskomsten trækker gennemsnittet under 48 timer. Pligtig tidsregistrering skærper dokumentationskrav.