Rebekka Bormann Thorn

Regeringen varsler forenklet ulykkesanmeldelse, ID-krav på store byggeprojekter, prioritering af chikanesager i Tvistighedsnævnet, en formodningsregel i arbejdsskadesager for veteraner samt nationale håndhævelsesregler til EU’s AI-forordning. Løngennemsigtighed udestår.

En kommune blev frifundet for godtgørelse efter EMRK art. 3, fordi retten ikke fandt en reel og umiddelbar risiko for nye overgreb efter myndighedernes indgriben. Sagsøgeren bar fuld bevisbyrde, og lovlig kassation af sagsakter ændrede ikke beviskravene.

Østre Landsret fastslår, at en kommunes generelle krav om ligebehandling i borgerkontakten kan opretholdes, selv om det indebærer indirekte forskelsbehandling på grund af religion. Kravet var legitimt, nødvendigt og proportionelt; alternative hilseritualer kunne ikke sikre samme lige behandling.

Tvistighedsnævnet godkendte en kommunes ophævelse af en SOSU-elevs uddannelsesaftale efter prøvetiden. Gentagne advarsler, en truende adfærdsprofil og en praktikepisode med risiko for borgersikkerhed udgjorde væsentlig misligholdelse. Nær forestående afslutning ændrede ikke resultatet.

Folketinget har lovfæstet gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed. Loven ændrer ikke retstilstanden, men tydeliggør rammerne og træder i kraft 1. juli 2025. Myndigheder bør justere politikker, skelne klart mellem private ytringer og tjenesteudtalelser samt sikre proportional sagsbehandling.

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af en virksomhed, der tilgik en tidligere medarbejders private e-mail via arbejdscomputer for at sikre beviser. Tilsynet afviser legitim interesse som grundlag og markerer en klar grænse mellem lovlig gennemgang af arbejdsmail og ulovlig adgang til privat mail.

Lovforslaget lovfæster gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed, forbyder negative ansættelsesreaktioner på lovlige private ytringer og præciserer begrænsninger ved fortrolige oplysninger og særlige hensyn til interne beslutningsprocesser. Ikrafttræden foreslås 1. juli 2025.

En opmandskendelse underkendte opsigelsen af to skoleledere i en sag om mulig grænseoverskridende adfærd fra en lærervikar. Vurderingen skulle ske ud fra samtidige, fragmentariske oplysninger, og ledernes løbende reaktioner blev anset for forsvarlige. Begge fik maksimal godtgørelse.

Landsretten fastslog, at flytning fra enkeltmandskontor til storrum, opgaveforskydning mod kundecenter og mindre ændring af arbejdstid ikke var en væsentlig vilkårsændring. Overenskomsten afgrænsede rammen, og ledelsesretten bar ændringerne uden ændringsopsigelse.

Lovprogrammet 2024/2025 strammer op på ligestilling i selskabsledelse, skærper national håndhævelse af EU’s AI-forordning og giver Arbejdstilsynet nye beføjelser mod social dumping og illegal arbejdskraft. Samtidig kodificeres offentligt ansattes ytringsfrihed og Ukraine-særloven forlænges.

Folketinget har udvidet myndigheders adgang til at afvise chikanøse aktindsigtsanmodninger og afslå partsaktindsigt, når formålet antages at være retsstridigt. Samtidig styrkes muligheden for at beskytte offentligt ansattes tryghed, bl.a. ved at begrænse udlevering af identificerende oplysninger.

Byretten frifandt en kommune for krav om tortgodtgørelse efter en frivillig anbringelse. Retten lagde vægt på gentagne samtykkeerklæringer og fandt ingen krænkelse af EMRK art. 8, selv om tvangsanbringelse var et realistisk alternativ, og påpegede at sagsfejl ikke i sig selv udløser godtgørelse.

Justitsministeriet vil ændre offentligheds- og forvaltningsloven for at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i aktindsigtssager. Forslaget udvider adgangen til at afvise chikanøse anmodninger, lovfæster afslag på partsaktindsigt ved retsstridigt formål og muliggør navnebeskyttelse i personalesager fra 1. juli 2024.

Et hospital fik kritik for at besætte en kommunikationskonsulentstilling uden opslag ved at vælge blandt ansøgere til en anden funktion. Undtagelsen fra opslagspligten kræver næsten identiske stillinger i indhold, kvalifikationskrav og vilkår for at være lovlig.

Vestre Landsret fastslog, at opsigelse under lovligt familiefravær var usaglig, selv om stillingen blev nedlagt. Afgørelsen skærper kravene til dokumentation og klar adskillelse mellem fravær og omstrukturering samt fraråder brug af 120-dagesreglen i sådanne sager.

EU har vedtaget løngennemsigtighedsdirektivet med implementeringsfrist i Danmark inden juni 2026. Reglerne skal mindske kønsbestemte lønforskelle og vil øge kravene til løntransparens, dokumentation og processer. Arbejdsgivere bør allerede nu forberede governance, data og GDPR-compliance.