Konsekvenser for arbejdsgivere
EU’s løngennemsigtighedsdirektiv er endeligt vedtaget af Rådet og skal implementeres i dansk ret inden juni 2026. Formålet er at mindske lønforskelle mellem køn, og direktivet forventes at få mærkbar betydning for danske arbejdsgivere, bl.a. ved øget transparens om løn og mere systematiske processer for lønfastsættelse.
Selv om de konkrete danske regler endnu ikke er fastlagt, bør arbejdsgivere allerede nu forberede sig. Det kan bl.a. ske ved at gennemgå lønpolitikker, sikre klare kriterier for lønfastsættelse, afdække datagrundlag for lønoplysninger og styrke intern kommunikation om rettigheder og procedurer. En tidlig indsats mindsker implementeringsrisikoen og letter den efterfølgende compliance.
EU-retlig ramme og implementering
Direktivet er vedtaget uden ændringer i forhold til Europa-Parlamentets tekst. Implementeringen i Danmark vil skulle afstemmes med gældende regler om ligeløn og forbud mod forskelsbehandling, ligesom arbejdsgivere skal håndtere lønrelaterede personoplysninger efter GDPR’s behandlingsgrundlag og principper om dataminimering og gennemsigtighed.
Den endelige regulering afhænger af nationale valg om bl.a. afgrænsning, tærskler og håndhævelse. Myndighedstilsyn og mulige sanktioner kan skærpes, og dokumentationskrav forventes at stige. Arbejdsgivere bør derfor planlægge for governance, data- og systemunderstøttelse samt uddannelse af HR og ledere. En koordineret tilgang, der forener ansættelsesretlige krav med databeskyttelse og intern kontrol, vil være afgørende for en robust og omkostningseffektiv implementering.
