Overblik og hovedkonklusion
En opmandskendelse i faglig voldgift fastslog, at to skoleledere blev usagligt opsagt for angiveligt at have tilsidesat deres undersøgelses- og indberetningspligt i en personalesag om en lærervikar. Opmanden lagde vægt på, at vurderingen måtte ske ud fra de oplysninger, lederne faktisk havde på de relevante tidspunkter, og inden for rammerne af deres faglige og ledelsesmæssige skøn. Opsigelserne blev derfor underkendt, og lederne tilkendt godtgørelse svarende til det maksimale efter overenskomsten.
De modtagne henvendelser om vikarens adfærd var ifølge opmanden fragmentariske og episodiske, og enkelte anbringender blev senere trukket tilbage. Der var ikke under ansættelsen konkret viden om seksuelle krænkelser. Oplysninger fremkommet under en efterfølgende advokatundersøgelse ændrede ikke vurderingen, da de ikke var tilstrækkeligt konkrete eller tidsfæstede. Skolelederne havde løbende reageret proportionelt på de enkelte henvendelser ud fra datidens viden.
Retligt udgangspunkt og vurderingskriterier
Skoleledere har pligt til at sikre et forsvarligt skolemiljø og at reagere, når der er kendskab til eller begrundet mistanke om overgreb mod elever. Underretningspligten følger blandt andet af serviceloven § 153, mens arbejdsgiverens afskedigelsesadgang i den offentlige sektor er betinget af saglighed. Saglighedsvurderingen beror på omstændighederne på beslutningstidspunktet, bevisernes kvalitet og proportionaliteten af arbejdsgiverens reaktion.
I kendelsen blev dette omsat til et krav om, at ledelsens tiltag – samt eventuel indberetning – skal afspejle oplysningernes konkrethed og troværdighed. Et efterfølgende, mere fuldstændigt billede kan ikke med tilbagevirkende kraft gøre en tidligere, skønsmæssig håndtering tjenstligt forkert, hvis den var forsvarlig på beslutningstidspunktet.
Sagens faktiske forløb
Over knap et år modtog skolens ledelse flere henvendelser om vikarens mulige grænseoverskridende adfærd. Ved første episode blev den berørte elev hørt og benægtede forholdet. Efter yderligere henvendelser om andre episoder blev vikaren afskediget. Efter ansættelsens ophør blev vikaren sigtet for seksuelle overgreb; sigtelsen blev senere frafaldet. Kommunen lod gennemføre en advokatundersøgelse og opsagde derpå begge ledere.
Opmanden lagde vægt på, at ledelsen dokumenterbart reagerede løbende og forholdsmæssigt. Oplysningerne i advokatundersøgelsen var ikke af en karakter, der kunne påvise en pligtforsømmelse i tilbageblik. Dermed forelå ikke grundlag for afskedigelse.
Praktiske implikationer
Kendelsen tydeliggør, at kommunale arbejdsgivere bør sikre systematisk dokumentation og løbende risikovurdering. Følgende tiltag kan styrke retsstillingen og beslutningsgrundlaget:
- Dokumenter henvendelser, vurderinger og tiltag i realtid.
- Tilpas undersøgelsens omfang til oplysningernes konkrethed og alvor.
- Vurder løbende, om underretningspligten er aktiveret, og indberet ved begrundet mistanke.
- Overvej ekstern undersøgelse, men basér afgørelser på samtidige kendsgerninger.
Godtgørelsesniveauet blev udmålt i den høje ende efter overenskomsten, hvilket understreger risikoen ved forhastede opsigelser i komplekse børnesager, hvor beviserne er ufuldstændige.
