Højesteret gav DFIM medhold i regres mod Krone Fleet efter to færdselsuheld i Tyskland og Spanien med danskregistrerede trailere. Retten anvendte lex loci delicti og lagde tysk og spansk ret til grund, hvorefter trailerne var uforsikrede. DFIM kunne derfor kræve refusion svarende til ejeransvaret; landsrettens resultat blev ændret.

Højesteret sætter udgangspunktet til 14 års fængsel for omfattende kokainhandel, men nedsætter til 12 år efter tilståelsesrabat. Udvisning for bestandig stadfæstes trods mindreårigt barn; indrejseforbuddet anses proportionalt efter EU-retten og EMRK og kan ophæves efter ansøgning.

Højesteret skærper rammerne for civile ankesager med en ny vejledning. Advokater skal prioritere et fyldestgørende sammenfattende processkrift, bruge proceduren målrettet og overholde klare krav til ekstrakt, materialesamling og forberedende telefonmøde. Målet er mere fokuserede præjudikater.

Højesteret gav moren eneforældremyndighed og afviste samvær med A, der ikke er retlig eller biologisk far. Retten anvendte forældreansvarsloven analogt og lagde vægt på barnets bedste, bl.a. stærk tilknytning til moren og etableret hverdag i Mexico trods forældrefremmedgørelse.

Højesteret fastslog, at A og B aldrig gyldigt opnåede dansk indfødsret. A opfyldte ikke kravet om løsning fra egyptisk statsborgerskab, og B kunne derfor ikke være dansk ved fødslen. Hverken forventningshensyn eller EU’s proportionalitetsprincip ændrede resultatet.

Højesteret gav A adgang til at få prøvet, om hans rejser til Syrien i 2013-2014 skete i samarbejde med PET og FE trods den sædvanlige fortrolighed om kildeforhold. Retten fandt samarbejdet bevist, hvilket kan få betydning for genoptagelse af A’s spanske terrordom.

Det sammenfattende processkrift bliver nøgledokumentet i civile ankesager ved Højesteret, mens proceduren skal fokusere på få, udvalgte spørgsmål. Den nye vejledning præciserer også krav til ekstrakt og materialesamling samt sagsforberedelsen, herunder forberedende telefonmøde.

Højesteret ophæver rejseforbeholdet for en beskikket forsvarer i en alvorlig sag fra Odense. Retten lægger vægt på sagens tyngde og den tidligere klientrelation og vurderer rejseudgifterne som beskedne i forhold til de samlede forsvareromkostninger. Østre Landsret nåede et andet resultat.

Højesteret ophævede beslaglæggelsen af en leaset firmabil anvendt til vanvidskørsel af en ansat. Retten lagde vægt på arbejdsgiverens agtpågivenhed og at konfiskation ville være uforholdsmæssig, da virksomheden risikerede konkurs og regres mod chaufføren var usikker på kort sigt.

Højesteret afviste direkte anke af Sø- og Handelsrettens dom om et markedsføringsretligt forbud mod ni udsagn. Spørgsmålet beroede på en konkret vurdering og var ikke principielt, og der forelå ingen særlige grunde til 2. instansbehandling i Højesteret. Anken skal i stedet til landsretten.

Organiseret hashhandel kan tælle som skærpende efter straffelovens § 81, nr. 3, før straffen fordobles i en målrettet skærpet strafzone efter § 81 e. Højesteret stadfæster 8 måneders fængsel for ca. 175 g hash på Christiania og præciserer adskillelsen mellem de to forhøjelser.

Højesteret fastslår, at ejere skal renholde jordstykket op til naboens hegn efter hegnsloven § 19 stk. 1 – også ved selvsået bevoksning. Banedanmark måtte derfor fjerne brombær. Kendelsen styrker hegnssynets påbud og skærper naboretlige pligter ved skel.

Fristoverskredne udvisningssager kan nu prøves, når væsentlige ændringer og en klar formodning om EMRK art. 8-krænkelse foreligger. Højesteret ophæver et livsvarigt indrejseforbud efter lang behandling, stabil medicinering og lav risiko – trods den oprindelige kriminalitets grovhed.

Højesteret fastslår, at almenlejelovens § 35 kun giver lejere adgang til sædvanlige installationer inde i lejemålet – ikke ladebokse på facaden. Udlejere kan derfor påbyde fjernelse og retablering. Hvad betyder det for håndtering af hjemmeladning i almene afdelinger?

En livsvarig frakendelse kan ikke bruges som genvej til kørekortet: Højesteret afviser, at overgangsbestemmelsen i lov nr. 363 giver ret til generhvervelse. Vurderingen skal ske efter færdselsloven § 132, og kort tid siden ny dom samt yderligere overtrædelser talte afgørende imod.

Højesteret tilsidesatte kollusionsarrest: T1 burde have været løsladt, fordi konkrete holdepunkter for påvirkning manglede. Kendelsen skærper kravet under retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3. Når efterforskningen er næsten afsluttet, rækker generelle formodninger ikke.