§ 7 i ansættelsesbevisloven giver ansatte ret til bibeskæftigelse uden samtykke, men loyalitetspligt og forbud mod konkurrence består. Landsretspraksis viser, at bortvisning kræver grov illoyalitet, og at enhver begrænsning skal være saglig, proportional og konkret begrundet.

Medarbejderes ret til bibeskæftigelse er styrket med ansættelsesbevislovens § 7, men loyalitetspligten og forbud mod konkurrerende aktiviteter består. Nyere domme viser, at bortvisning kræver konkret, grov misligholdelse og dokumenteret risiko for skade. Arbejdsgivere bør opdatere kontrakter og processer.

Med ansættelsesbevisloven § 7 er bibeskæftigelse som udgangspunkt tilladt, men loyalitetspligten og forbud mod konkurrerende handlinger består. Nyere praksis viser, at kun væsentlig misligholdelse kan bære en bortvisning, og at generelle samtykkekrav ikke længere kan håndhæves uden konkret saglighed.

Med § 7 i ansættelsesbevisloven har medarbejdere ret til bibeskæftigelse, og generelle samtykkekrav i kontrakter er ugyldige. Undtagelser gælder ved sikkerhed, hemmeligheder og interessekonflikter. Nyere domme afklarer grænsen for, hvornår illoyalitet kan bære opsigelse eller bortvisning.

Med § 7 i ansættelsesbevisloven har medarbejdere ret til bibeskæftigelse, mens illoyal konkurrence fortsat kan føre til bortvisning. Landsretspraksis viser en skarp sondring og krav om proportionalitet. Arbejdsgivere bør opdatere kontrakter og begrunde eventuelle begrænsninger sagligt.

Ansættelsesbevisloven § 7 giver medarbejdere ret til bibeskæftigelse, men sætter tydelige grænser ved konkurrence, forretningshemmeligheder og interessekonflikter. Nyere landsretspraksis viser, hvornår bortvisning kan ske, og hvorfor kontrakter bør opdateres.

Ansættelsesbevisloven § 7 giver medarbejdere ret til bibeskæftigelse og udfordrer generelle forbud i ansættelseskontrakter. Grænsen til ulovlig konkurrence og nyere landsretspraksis præciserer, hvornår bortvisning kan ske, og hvilke saglige, proportionale begrænsninger arbejdsgivere kan håndhæve.

Med ansættelsesbevislovens § 7 kan medarbejdere som udgangspunkt have bibeskæftigelse, og generelle samtykkekrav er ugyldige. Undtagelser kræver saglig begrundelse. Nyere praksis afgrænser grænsen mellem tilladt sidearbejde og illoyal konkurrence samt hvornår bortvisning kan ske.

Medarbejdere har som udgangspunkt ret til bibeskæftigelse efter ansættelsesbevisloven § 7, mens loyalitetspligten består. Domme fra landsretterne viser, at konkurrerende aktiviteter kan begrunde bortvisning, men ikke-konkurrerende sidejobs uden væsentlig forstyrrelse kan ikke bære sanktioner.

Nye regler i ansættelsesbevisloven giver medarbejdere ret til bibeskæftigelse, men loyalitetspligten og forbud mod konkurrence består. Landsretspraksis afklarer, hvornår bortvisning er berettiget, og hvornår samtykkekrav og generelle forbud ikke kan håndhæves efter § 7.

Nye regler i ansættelsesbevisloven styrker medarbejderes ret til bibeskæftigelse, men loyalitetspligt og forbud mod konkurrerende aktiviteter består. Retspraksis viser, at grov konkurrence kan bære en bortvisning, mens ikke-konkurrerende sideaktiviteter sjældent kan sanktioneres.

Medarbejdere har som udgangspunkt ret til bibeskæftigelse efter ansættelsesbevisloven § 7, men loyalitetspligt og konkurrencemæssige hensyn sætter klare grænser. Nyere landsretspraksis viser, hvornår bortvisning kan bære, og understreger behovet for snævre, saglige undtagelser og opdaterede kontrakter.

Medarbejdere har som udgangspunkt ret til bibeskæftigelse, men konkurrerende aktiviteter kan stadig udløse bortvisning. Nye regler i ansættelsesbevisloven ugyldiggør generelle samtykkekrav, mens snævre, saglige begrænsninger kan fastholdes. Retspraksis viser en skarp, konkret afvejning.

Medarbejdere har som udgangspunkt ret til bibeskæftigelse efter ansættelsesbevisloven § 7. Undtagelser kræver saglige hensyn og proportionalitet. Ny praksis viser, at kun klart konkurrerende adfærd kan bære bortvisning, mens ikke-konkurrerende sideaktiviteter sjældent kan begrunde afskedigelse.

Bibeskæftigelse er som udgangspunkt tilladt efter ansættelsesbevisloven § 7, mens konkurrerende aktiviteter fortsat kan udløse sanktioner. Retspraksis understreger proportionalitet: Kun klar og væsentlig illoyalitet berettiger bortvisning, og blanketforbud i kontrakter kan ikke opretholdes.

Medarbejdere har som udgangspunkt ret til bibeskæftigelse efter ansættelsesbevisloven § 7. Undtagelser kræver saglige hensyn som tavshed, sikkerhed eller interessekonflikt. Nyere praksis afgrænser, hvornår illoyal konkurrence kan bære en bortvisning. Kontrakter bør opdateres og sanktioner afvejes proportionalt.