Arbejdsretten har fastslået, at en statslig arbejdsgiver lovligt kunne anvende adgangskortdata fra en medarbejders personalekort til at kontrollere komme- og gåtider uden forudgående seks ugers information. Kontrollen udgjorde en ny kontrolforanstaltning i aftalens forstand, men undtagelsen ved konkret begrundet mistanke i cirkulærebemærkningerne til § 4 muliggjorde efterfølgende information. Medarbejderen blev efter partshøring afskediget på baggrund af væsentlige afvigelser mellem registreret arbejdstid og faktiske adgangslogninger, og arbejdsgiversiden blev frifundet.
Retsgrundlag og vurdering
Aftalen om kontrolforanstaltninger i staten giver arbejdsgiveren adgang til at iværksætte sagligt begrundede kontroltiltag under ledelsesretten, forudsat et fornuftigt formål. Som udgangspunkt skal ansatte informeres seks uger før nye kontrolforanstaltninger. Arbejdsretten lagde til grund, at brug af adgangskortdata til arbejdstidskontrol er en ny foranstaltning, selv om adgangskontrollen oprindeligt er indført af sikkerhedsmæssige grunde.
Retten henviste imidlertid til cirkulærebemærkningerne til § 4, hvorefter oplysninger indsamlet via digitale arbejdsredskaber eller sikkerhedsudstyr kan anvendes uden forudgående information, når der foreligger begrundet mistanke om misligholdelse. I den konkrete sag var mistanken konkret og dokumenteret, hvorfor undtagelsen fandt anvendelse.
Sagens faktiske omstændigheder
En nærmeste leder observerede gentagne senere mødetider, som medarbejderen benægtede. For at afklare forholdet blev adgangskortlogninger indhentet for en afgrænset periode via den lokale sikkerhedsfunktion. Logningerne viste systematisk sene møder og tidlige afgange.
På den baggrund blev medarbejderen partshørt om afskedigelse og efterfølgende opsagt. Der blev forhandlet lokalt og centralt om sagligheden, men der blev ikke anlagt sag om selve afskedigelsen. Arbejdsretten tog alene stilling til brud på aftalen om kontrolforanstaltninger og frifandt arbejdsgiversiden.
Praktiske implikationer
Dommen tydeliggør, at statslige arbejdsgivere kan anvende digitale spor som adgangskortdata til målrettet kontrol, når der foreligger konkret begrundet mistanke. Samtidig bekræftes, at brug af allerede indsamlede sikkerhedsdata til et nyt formål er en ny kontrolforanstaltning, der normalt udløser informationspligt – med undtagelse for netop mistankesituationer.
Arbejdsgivere bør sikre proportionalitet, dataminimering og snæver tidsmæssig og formålsmæssig afgrænsning, samt dokumentere mistankens grundlag og give efterfølgende information. Bemærk, at den private sektors tilsvarende aftale ikke rummer samme udtrykkelige undtagelse, hvilket skærper behovet for forudgående information og nøje vurdering af hjemmel og nødvendighed.
