Medarbejdere har efter ansættelsesbevisloven § 7 som udgangspunkt ret til bibeskæftigelse uden forudgående samtykke. Generelle forbud i ansættelseskontrakter kan derfor ikke håndhæves. Grænsen går, hvor sidehvervet kolliderer med saglige hensyn eller bliver konkurrerende. Retspraksis viser, at bortvisning forudsætter klar, væsentlig illoyalitet, mens mindre overtrædelser typisk må håndteres med mildere ansættelsesretlige reaktioner. Arbejdsgivere bør derfor opdatere kontrakter og foretage en konkret vurdering af faktiske gener for arbejdstiden og virksomhedens legitime interesser.