Arbejdsmiljø

EU-domme og ny regulering ændrer ansættelsesretten: tidsregistrering skærpes, vikarbeskyttelsen udvides, deltidsansattes overtid ligestilles, og nye krav om kønsbalance og løntransparens nærmer sig.

En ny CCBE-undersøgelse viser en markant stigning i trusler og aggression mod advokater i Europa. Over halvdelen har oplevet episoder, og mange påvirkes psykisk. Europarådet forbereder en advokatkonvention, mens Danmark drøfter at udvide straffelov §119 til særligt udsatte sagsområder.

Skærpet norsk tilsyn rammer indleje i offshoresektoren: Havtil fandt manglende rutiner for ligebehandling og lovlig indleje i flertallet af audits i 2024. Branchen afventer nu Højesterets afklaring af, om NWEA’s ligebehandling eller skibsarbejderloven gælder for udlejede offshorearbejdere.

Højesteret får nu mulighed for at fastlægge, om en befordringsulykke er dækket af arbejdsskadesikringsloven, når medarbejderen kort før afgang har arbejdet hjemme. En landsret fraveg dækning trods dokumenteret forberedelse; Procesbevillingsnævnet har givet tredjeinstansbevilling.

Skader ved en virksomheds julefrokost kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis festen er officiel og i arbejdsgiverens interesse. Arbejdsgiver skal anmelde rettidigt til AES, og der kan opstå selvstændigt culpaansvar efter erstatningsansvarsloven ved mangelfuld sikkerhed.

Retten tilkendte 100.000 kr. i godtgørelse for repressalier efter whistleblowerloven, fordi en medarbejder fik frataget systemejerskab kort efter en indberetning. Beviset rakte ikke til at koble sygemelding og opsigelse hertil, som derfor blev anset for saglig.

Gravide må fremover højst have én nattevagt om ugen. Arbejdsgivere skal senest 14 dage efter kendskab til graviditet tilpasse arbejdstiden eller omplacere medarbejderen. Kan det ikke lade sig gøre, kan hjemsendelse og barselsrefusion komme i spil, også hvor overenskomster gælder.

Lovprogrammet skærper kravet til kønsbalance i børsnoterede selskaber, styrker Arbejdstilsynets beføjelser på byggepladser og udvider RUT-krav mod illegal arbejdskraft. Samtidig forenkles sygedagpenge og ligestillingsindberetninger, og nye regler om arbejdstid på indre vandveje gennemføres.

Lovprogrammet 2024/2025 strammer op på ligestilling i selskabsledelse, skærper national håndhævelse af EU’s AI-forordning og giver Arbejdstilsynet nye beføjelser mod social dumping og illegal arbejdskraft. Samtidig kodificeres offentligt ansattes ytringsfrihed og Ukraine-særloven forlænges.

Ligebehandlingsnævnet pålagde en privat plejevirksomhed ansvar for seksuel chikane begået af en borger mod en handicaphjælper. Risikoen var påregnelig, og fravær af forebyggende tiltag udløste godtgørelse. Krav om indblanding i en anden ansættelse blev afvist.

Vestre Landsret frifandt en arbejdsgiver for ansvar efter en arbejdsulykke udløst af et defekt skrivebord. Retten fastslog, at almindelige kontormøbler normalt ikke kræver periodisk sikkerhedstilsyn, og at den skjulte mangel ikke gjorde arbejdsgiveren culpøs.

En opmandskendelse bekræfter, at langvarigt sygefravær kombineret med dokumenteret lang tilbagevendingshorisont og driftsmæssige gener kan bære en saglig opsigelse – også ved lang anciennitet – medmindre medarbejderen kan bevise arbejdsgiverens medansvar.

Stigende trusler mod advokater i Norden udfordrer retssikkerheden. I Danmark er advokater ikke omfattet af straffelovens særlige beskyttelse af offentligt ansatte, hvilket kan give mildere straf ved angreb. Debatten retter sig mod at ligestille advokater for at sikre fair rettergang.

Ankestyrelsen fastslår, at arbejdsskader i Danmark som udgangspunkt er omfattet af arbejdsskadesikringsloven – også når den tilskadekomne er tredjelandsstatsborger ansat af en udenlandsk arbejdsgiver. Afgørende er et tjenesteforhold i Danmark, ikke en formel kontrakt.

Nye ændringer i hviletidsbekendtgørelsen harmoniserer selvtilrettelæggerreglen med arbejdstidsloven, gør hviletid til et fast punkt i arbejdsmiljøsamarbejdet og justerer rådighedsvagter. Samtidig indføres en målrettet fravigelse for kommunalt ansatte pårørendeplejere.

En faglig voldgift fastslår, at pauser for rutebilschauffører ikke kan lægges umiddelbart før vagtafslutning. En pause skal have arbejdstid både før og efter og være egnet til rekreation. Afgørelsen skærper kravene til vagtplanlægning og dokumentation i kollektiv trafik.