Det langvarige perspektiv

Det langvarige perspektiv

En opmandskendelse bekræfter, at langvarigt sygefravær kombineret med dokumenteret lang tilbagevendingshorisont og driftsmæssige gener kan bære en saglig opsigelse – også ved lang anciennitet – medmindre medarbejderen kan bevise arbejdsgiverens medansvar.

Hovedresultat

En opmandskendelse fra Afskedigelsesnævnet fastslår, at en kommune havde sagligt grundlag for at opsige en pædagog med lang anciennitet på grund af et langvarigt tilbagevendingsperspektiv. Sygdom er som udgangspunkt lovligt fravær, men når fraværet giver væsentlige driftsmæssige gener, kan helbredsbetinget afskedigelse være berettiget.

Opmanden lagde vægt på, at lægefaglig dokumentation pegede på længerevarende fuldtidssygemelding efterfulgt af en betydelig periode med deltid og gradvis optrapning. De faktiske driftsbehov i skole- og SFO-driften, herunder medarbejderens særlige koordineringsopgaver, talte for, at fraværet belastede arbejdspladsen i et omfang, der gjorde fortsat ansættelse uforenelig med driften.

Sagens faktum

Medarbejderen havde 18 års anciennitet i en kommunal skolefunktion og blev sygemeldt i sensommeren. Efter knap to måneders fravær varslede ledelsen opsigelse med henvisning til en lægelig vurdering om yderligere 8–12 ugers fuldtidssygemelding og mindst 23 ugers gradvis tilbagevenden på deltid. Den faglige organisation gjorde gældende, at sygemeldingen delvist skyldtes forhold på arbejdspladsen og derfor ikke kunne bære en saglig opsigelse.

Kommunen afviste medansvar og fremhævede behovet for stabil drift samt den særlige koordinationsrolle, som ikke lod sig opretholde under et langvarigt og uforudsigeligt fravær. Under opsigelsesperioden forblev medarbejderen sygemeldt, hvilket understøttede vurderingen af, at tilbagevenden ikke var nært forestående.

Opmandens vurdering og betydning

Opmanden fandt, at kombinationen af omfattende sygefravær, dokumenteret lang tilbagevenden og konkrete driftsmæssige hensyn udgjorde et sagligt afskedigelsesgrundlag. Lang anciennitet ændrede ikke på udgangspunktet. Der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse kommunen for medansvarlig for sygdommen.

Bevisbyrden for arbejdsgiverens medansvar ligger på medarbejderen og kræver klare holdepunkter for en bebrejdelsesværdig adfærd, der rækker ud over, hvad der normalt forekommer i et ansættelsesforhold. Da et sådant bevis ikke forelå, blev kommunen frifundet.

For praktikere peger kendelsen på tre centrale styringspunkter ved helbredsbetingede afskedigelser i den kommunale sektor:

  • Driftsmæssige hensyn vægter tungt, når lægelig dokumentation viser et langvarigt tilbagevendingsperspektiv.
  • Anciennitet kan tillægges betydning, men er ikke i sig selv afgørende for saglighedsvurderingen.
  • Fravigelse af udgangspunktet kræver, at medarbejderen beviser arbejdsgiverens bebrejdelsesværdige adfærd som årsag til sygdommen.
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.